Zimmer Rooms

Ane og jeg har været en 24 timers-tur i det vestjyske. Min svigerfar fyldte halvrundt — og vi, Ane og jeg, overnattede på et B&B cirka midtvejs mellem Struer og Handbjerg, ud til fjorden, omgivet af en fin, lille æblelund. Jeg er kørt forbi mange gange sammen med mine forældre, og da jeg var yngre, gik jeg nogle gange langs stranden og fiskede. Det føltes ærligt talt lidt forkert — sådan, som voksen, at vende tilbage for at gøre, hvad jeg aldrig gjorde som barn: Gå ind i et af de fremmede huse … Altså: Et af de huse, jeg fra barnsben har opfattet som fremmed. Jeg ved ikke rigtig, hvordan jeg skal forklare det. Alle karmene var malet lyserøde - derinde - og der lugtede, som der plejede at lugte hjemme hos min morfar og mormor. Ud til vejen stod der et skilt med “Zimmer Rooms”. Som en-eller-anden engang sagde: Ham Zimmer må være rig.

Hjemme i postkassen ventede “Ringen“. Jeg har hørt hele “Rhinguldet” og halvdelen af “Valkyrien” — og der er virkelig intet at betænke sig på. Det er en ganske udmærket indspilning — og til kun kr. 149! Hvis du ikke køber den, er du (da) en nød. 14 CDer + et lille hæfte på engelsk. Men uden librettoerne.

Fra en helt anden tid

Dagens erhvervelse: Gunnar Sandfeld: “Fra en helt anden Tid - Struers udvikling fra næsten ingenting til næsten købstad”. Købt i Thisted Antikvariat.

Jordrente

I dag var der bogbyttedag på Skanderborg Bibliotek. Jeg afleverede 4 store poser bøger — og kom hjem med kun to (bøger): Bogvennernes udgave af “En skærsommernatsdrøm” (med fine tegninger af Ludmilla Balfour) og et nummer af tidsskriftet “Historie”, Ny række X, 1, 1972. Sidstnævnte tog jeg, fordi det indeholder en artikel om “Højskolen og den tidligste danske georgeisme”, skrevet af Erling Høiberg. Som var en af mine yndlingslærere, da jeg var elev på Struer Gymnasium — og min chef på skolens bibliotek. Høiberg (som i parantes bemærket er en særdeles habil skakspiller og bror til Nina Høiberg) er en af de få lærere, jeg har haft, som har gjort et varigt indtryk på min person. På bibliotek.dk står artiklen om georgeisme opført under “Emne: Jordrente”. Som er et fantastisk ord — og som sikkert bliver titlen på mit næste digthæfte.

Mellemøsten, 5

Det har været den hidtil blodigste dag i Libanon, siden konflikten mellem Israel og Hizbollah blussede op. 60 mennesker, heraf de fleste kvinder og børn, døde under et angreb på byen Qana. Læs mere her. Israel erkender at ha bombet mål i byen, men vil ikke uden videre ta ansvaret for de mange civile døde. Mere derom her.

Hver dag, når jeg er stået op, tænder jeg for TVet og tjekker nyhederne på Tekst-TV — og i disse dage er der ikke meget at varme sig ved. Undtagen vejret, selvfølgelig. I forgårs blev en mand tæsket til døde i anlægget i Struer, min hjemby. Læs her.

Pinseferie

Ane og jeg har været på pinseferie i Struer. Lørdag var vi til min svigermors fødselsdag, og søndag var - først - jeg med min far, søster og bror til bagagerumsmarked i Holstebro:

– hvorefter vi allesammen (minus bror Lars, som blev hjemme for at lytte til Brahms) kørte til Viborg for at besøge Plantorama:

– som har blomster og buske og mus og fisk — og en meget stor dinosaur hængende oppe under loftet:

Og mine forældres smukke have er i flor. Her er nogle pastorale billeder:

Klosterheden

I eftermiddags genudsendte DR1 Helge Qvistorffs udsendelse om Klosterheden Statsskovsdistrikt — i serien om “De danske skove”, produceret i 1992. Qvistorff hører til den gamle skole af formidlere, som nu afdøde Palle Lauring og Erik Kjærsgaard, der tror på stoffet — og som er meget mere interesseret i at oplyse og fortælle, end i at forsøge at efterleve den nyeste pædagogiske trend. Skov-udsendelserne er gamle, og de virker gammeldags — og det, synes jeg, er befriende. Man kan som seer nøjes med at læne sig tilbage og blive klogere. Uden unødig flimmer.

Men hvad jeg egentlig ville skrive: Klosterheden var, da jeg var ung, min skov, i hvert fald dele af den. Området omkring Kjærgaardsmølle. Det var her - d.v.s. dér - jeg fiskede og spejdede efter fugle, gik på opdagelse, samlede kogler o.s.v. Som navnet siger, er Klosterheden egentlig opdyrket hedeland, og skoven er en plantage, ikke nogen naturskov. Hele plantagen er på cirka 6700 hektarer, hvoraf cirka 5000 er tilplantet og cirka 350 hektarer hede. Landskabet er præget af den sidste istid: Iskanten gik fra Bovbjerg mod Struer, og plantagen er anlagt på aflejringer af sand og grus. Smeltevandet er flere steder opsamlet i opstemmede småsøer. Plantagen gennemskæres nord-syd af ådalen omkring Flynder Å. På grund af de elendige jordforhold tog det lang tid at få plantagen etableret, og i tidens løb er projektet blevet gjort til genstand for massiv kritik. Et lerlag forhindrer regnvandet i at løbe bort, så træerne kan få glæde af det — men det var først, da man begyndte at gøde jorden, at væksten for alvor tog fart.

Så ved du også det.   

Struer

Vundet på nettet: Thomas Bloch Ravns bog om “Struer - En limfjordsby i historisk profil”. Jeg er opvokset i Struer.