Hvad var det - tilsyneladende - brændende objekt, som vi så på himlen over Ringsted klokken ca. 22.20 … ?
Arkiv over kategorien 'diverse'
Dumme mennesker, som Per Højholt engang bemærkede, keder sig stort set hele tiden — men de ved ikke, at de gør det. Hvorimod alle vi højt-begavede og sindrigt konstruerede typer har et reelt problem med hensyn til kedsomhed. Vi har svært ved at kede os, for vi vil ikke give os selv lov, og vi er - derfor - henvist til at håbe på, at OMSTÆNDIGHEDER af og til vil tvinge kedsomheden frem. Kedsomhed - for os - er forbundet med en følelse af sjofelhed og skam. Vi vil meget gerne kede os, selvfølgelig, men vi vil ikke være skyld i den, i kedsomheden. Vi vil TAGES. Vi vil overfaldes af kedsomheden og forulempes af den. Udefra. Så vi kan nyde den — og samtidig føle os som skyldfrie, tilfældige ofre.
For tiden kører jeg en hel del i tog frem og tilbage mellem Ringsted og København. Turen tager små 40 minutter — og dét er jo ikke MIN fejl. Jeg er nødt til bare at finde mig i det — ligesom jeg er nødt til at finde mig i alle forsinkelserne. Alt, hvad jeg kan gøre, er at vente. Og kede mig.
Jeg har gjort visse protester, mest for et syns skyld, herunder for eksempel mp3-musik-lytning og boglæsning (og også kombineret) — men det nytter ikke noget. Det eneste, man får ud af at forsøge at læse på en banegård, er en påtrængende og pinlig bevidsthed om, at man sidder og forsøger ikke at komme til at kede sig — og at man altså keder sig allerede.
I går - og derfor dette - modtog jeg Klaus‘ nyeste værk, en cd-r med 21 afsnit af “Jeg keder mig” + diverse. En stor tak til Klaus. Jeg har indtil videre været cd’en igennem (kun) en gang — og jeg morede mig kosteligt. Tak.
Logoet skal være sobert og tale til både mænd og kvinder, det skal kunne anvendes i både sort/hvid og i farve - og vi skal have det i høj opløsning.
Har du mod på at prøve? Send dit forslag til pia@seksualterapi.dk senest den 14. september 2008.
Læs mere om Copenhagen Masturbate-a-thon på www.masturbate-a-thon.dk.
Har du spørgsmål? Spørg endelig.
Og en pakke med pensler, nogle svampe og tre lærreder.
Jeg har ikke malet, siden vi flyttede til Ringsted — og da vi forlod Skanderborg, smed jeg al min maling o.s.v. på forbrændingen. Sammen med stort set alle mine malerier. Men i dag har jeg købt mig et nyt, lille begynder-sæt.
Har også - uden sammenhæng - bestilt en biografi om den engelske komponist Harrison Birtwistle. Den kostede kr. 10,- på Amazon. Og vejret er gråt. Og vådt.
Jeg hader danske stand-uppere. Virkelig. Jeg hader ikke dansk stand-up SOM SÅDAN — men jeg hader danske stand-uppere. Jeg synes, de er tåkrummende pinlige at høre på — og jeg synes, det er tåkrummende pinligt, at de - tilsyneladende - har så stor succes. Deres indlysende mangel på talent til trods.
Men. Selvfølgelig. I løbet af de seneste dage har jeg set Anders Matthesens “Anden på coke?” hele én-og-en-kvart gang, cirka. Min mor ringede midt i første omgang, og i anden omgang fik jeg også klaret en opvask imens. Men cirka. Og den dér “Er det Hanne? Hils!” er i hvert fald ret morsom. Det er 5:15 inde i dette klip.






Nye kommentarer