The Jiggly Room

I går var Brian og jeg på shoppingtur i Ringsted downtown. Læs en udførlig beretning derom her. Jeg købte “La Bohème”, ja, i denne udgave med Angela Gheorghiu og Roberto Alagna — og filmene, jeg erhvervede mig i Blockbuster, var hhv. “Mortuary” og “Cold Creek Manor“. Jeg får dem sikkert aldrig set — men i så fald (og under alle omstændigheder) kostede de kun kr. 19,95 pr. stk. Tak til Brian for en meget hyggelig eftermiddag.

Og i dag har Ane og jeg været på tur med Kurt: I Fona, på loppemarked og på planteskole. Ane købte en favnfuld planter, og jeg købte mig en ny scanner/printer/kopimaskine, denne model. Og en pokal til kr. 10,-

Dagens musik er operaen “Den falske gartner“, som Mozart skrev, da han var - kun - 18 år gammel. Har læst de første 200 sider, cirka, af Elizabeth Kostovas “Historikeren“. En roman om nogle historikeres jagt på Dracula — og omvendt.

Stay in the light.

Det er lidt slapt med bloggeriet i disse dage, jeg ved det godt. Men diverse presser — og jeg lider fortsat stort (men heroisk) under følgerne af computer-sammenbruddet. Det er lykkedes mig at få gen-installeret enkelte programmer, og min netbank fungerer nu igen. Men oh ak. Men jeg skal ikke trætte jer med det.

Og fra og med i dag - for det er den 1. maj - er min ferie slut. Hvem har et job til mig?

Og i den forbindelse: Jeg overvejer helt seriøst at få mig - eller tage mig - en bi-karriere som psykoterapeut. Hvad ville jeres holdning være til det? Psykoterapeut er - i øvrigt ligesom sexolog og/eller arkitekt og/eller ypperstepræst - en af de dér titler, som ikke er beskyttet. Beskyttede. Og som derfor er til fri afbenyttelse for alle og enhver. Der findes en forening for danske psykoterapeuter, som kun optager “uddannede psykoterapeuter”. Det vil sige: Terapeuter som har taget en 3-årig uddannelse ved en af foreningen anerkendt institution. Mit problem - og jeg har selvfølgelig mange, men, altså, i netop denne sammenhæng - er desværre, at jeg ikke er SÅ TOSSET med de institutioner, som Psykoterapeut Foreningen anfører på hjemmesiden. Danseterapeutuddannelsen i Danmark … ? Dansk Center for Psykodrama … ? Dansk NLP Institut … ? Institut for Kunstterapi … ? Mange af dem hedder noget med “Institut”. Helt cronenbergsk. Og de vil allesammen have rigtig mange penge for at uddanne en vestjyde som mig.

Jeg vil være helt ærlig, for det er sent, og jeg er lidt træt og orker ikke at lyve: Jeg har som udgangspunkt ikke megen fidus … og så videre. Det eneste jeg tror, at jeg ved, er, at jeg tror, jeg ville være god til det. Og at der er brug for folk, som er gode til det.

Jeg går og tænker over det.

Og imens: Københavnersnuden - og en stor tak til Københavnersnuden - forsøger på sin egen, udmærkede måde at bringe mig tilbage på sporet og få mig til at forholde mig til de ting - nogle af de ting - der virkelig betyder noget. Det skønne, det sande og det gode. Pornografiske, perverse billeder er, læste jeg i går i en bog, kærlighedens mirakler — ligesom åbenbaringer og brændende buske og den slags er religionens mirakler. Noget i dén retning. Og jeg har ikke glemt det. Jeg skal nok vende tilbage til det.

Nyt bogindkøb: James Hillman: “The Dream and the Underworld”.

Nå. Men.

Det dårlige var, at min computer lige pludselig brød sammen.

Det gode er, at Dennis nu har fikset den — og også under dette punkt: At a) service var helt i top, og b) det samme var prisen. Tak til FD Computer Service i Ringsted.

Men det dårlige er, at Dennis til sidst blev nødt til at omformatere og re-installere Windows, og at jeg har mistet alle mine programmer. Ikke mine filer, men mine programmer — og herunder også og allerværst: Mit email-program, alle mine - det vil sige jeres - emailadresser og alle mine mails. Zip. Væk. Borte.

Men det gode er, at når man er (en) arbejdsløs på hjemme-ferie, og konen jobber, og computeren er kaput, da har man tid og fred til at læse. Siden DET MODERNE SAMMENBRUD har jeg læst resten af “Book Browser’s Guide to Erotica”, resten af “Benjamin’s Archive”, Alexanders McCall Smiths krimi, “Filosofisk søndagsklub”, som var ringe, udvalgte kapitler af Louise Freverts selvbiografi, “Grib chancen”, Gösta Fribergs “Den gnostiske tanke”, Walter Benjamins “Lille fotografihistorie”, Sparkle Hayters meget morsomme “Nice Girls Finish Last”, Jeffrey M. Massons “Angrebet på sandheden - Hvorfor svigtede Freud sin forførelsesteori” og Baudelaires dagbogsnotater. Og i dag gik jeg en skovtur og så en mus, en vinbjergsnegl og et dådyr. Og en spætte.

Allerbedst: Baudelaire. Men jeg vil hellere skrive lidt om Jeffrey M. Massons bog, som - sad jeg og tænkte, mens jeg læste den - var både fascinerende og forstemmende. Apropos - derfor - Kjeldbergs glimrende kronik. “Angrebet på sandheden” handler, som undertitlen siger, om Freuds forførelsesteori, som er dén forkerte teori, hvis man kan sige det sådan, der tvang Freud til at blive genial — netop fordi han måtte sande, at den var forkert. 

Efter at have behandlet adskillige neurotiske patienter var Freud i 1896 nået frem til den konklusion, som han fremlagede i “Hysteriets ætiologi”, at neuroser havde rod i infantile seksuelle traumer, som var påført børnene i løbet af deres første leveår, det vil sige - cirka - inden skolealderen. Traumerne, mente Freud, opstod som følge af reelle overgreb, voldtægt eller “forførelse” af børnene. Altså: Som følge af pædofiles misbrug. Forførelsesteorien var ikke en teori om forførelse, kan man mene, men om børnemishandling.

Men ret hurtigt - efterfølgende - begyndte Freud at ane, at han havde taget fejl. De mange overgreb havde ikke FAKTISK fundet sted: De var ikke reelle, men fantasier — og lige præcis dér fødtes psykoanalysen. Vi - alle vi neurotikere - er alle ofre, men ikke ofre for børnemishandling: Vi er ofre for vores egen, barnlige fantasi, som ikke er tilfældig … o.s.v. Ødipus. Psykoanalysen opstod - meget groft sagt - af Freud erkendelse af, at disse - tilsyneladende - pædofile forbrydelser aldrig havde fundet sted.

Jeffrey M. Massons bog var, da den udkom i 1984, et bidrag til den (nu også i Danmark) galopperende pædofili-frygt. Freud “svigtede” sin forførelsesteori, skriver Masson, fordi han var fej og ikke turde stå ved sine videnskabelige opdagelser — for overgrebene var IKKE fantasi. De var virkelige. De pædofile, mere end antyder Masson, er overalt. Han henviser til en eller anden - jeg har glemt navnet, og jeg gider ikke slå det op - som har udtalt, at cirka en tredjedel af alle kvinder som børn har været udsat for pædofile overgreb.

At insistere på forførelsesteorien er at (forsøge at) trække tæppet væk under Freud og psykoanalysen. Og - eller men - det lidt besynderlige er, at Jeffrey M. Masson faktisk tidligere har været direktør for Freud Archives. O.a. “Angrebet på sandheden” er en mærkelig vrangvendt bog: Masson fortolker helt indlysende sit kildemateriale ondskabsfuldt og forkert - det kan selv jeg gennemskue, og jeg er bestemt ikke Freud-ekspert - og selv om han skriver pænt og akademisk, nogenlunde, gør han ikke noget godt, akademisk indtryk. Hvis I forstår, hvad jeg mener … ? Han virker uredelig. Faderopgør.

Og bogen har i øvrigt - også apropos Kjeldberg - en nøgen pige på forsiden.  

Nå. Så fik min karriere som Tyld en brat afslutning. Mit WoW-prøvemedlemsskab:

– er udløbet. På billedet øverst ses jeg i selskab med min trofaste følgesvend, Svinet. I passende, synes jeg, wagnersk, begyndende tusmørke. Alt er forbi, alt er forbi. Jeg nåede level fjorten-og-tre-kvart.

Men: Jeg kan - kunne - jo selvfølgelig bare købe mig NY ADGANG — og jeg overvejer det. Coop, siger Ane, har endda et WoW-pakke-tilbud i denne måned. Jeg er blevet grebet af spillet, som FOLK forudså, jeg ville blive, men det er en tidsrøver:

– og selv om livet er langt o.s.v. … Forhåbentligt. Men måske.

I går aftes skete der - i mit helt eget WoW-univers - noget bemærkelsesværdigt. En svensker stod og så lidt forvirret ud, og han spurgte mig, da jeg gik hen til ham for at tjekke, om han var ok, om jeg ville i gruppe med ham — og jeg sagde ja. Hvorefter han sagde: “Follow me” og førte os begge lige lukt ud over en høj skrænt, hvorved han faktisk begik selvmord — og jeg døde også, for jeg var nødt til at tage endnu et spring. Efterfølgende brugte jeg cirka ti minutter på at forsøge at finde tilbage til mit afsjælede legeme, men måtte til sidst opgive og spilde krudt o.s.v. på at blive MANET til live — og straks førte den svenske knold os ud i et sumpområde beboet at vilde og morderiske gespenster, imod hvilke vi ikke havde en chance. Jeg brugte min magiske sten til at komme hjem i sikkerhed. Svenskeren nåede undervejs i forløbet at dø fem-seks-syv gange.

For første gang - hvilket var det bemærkelsesværdige - sad jeg og følte mig som DEN MERE GARVEDE. Vi var på samme level, men han - svensken - var helt fortabt. Jeg vidste bedre. Og nu har jeg endda også fundet ud af, hvordan jeg holder mit kæledyrs-vildsvin glad og tilfreds.

Er på level 13.

Det blæser en halv pelikan udenfor. Aftenens film:

“Lucky Number Slevin” — som (negativt) er en temmelig følelseskold affære, selv om der både er kærlighed og hævn og dén slags, men som (positivt) ser godt ud. Og det gør den. Og Bruce Willis har sjældent - på film - været så underspillet.

Føjet til Sade-samlingen:

– som jo på mange måder er en flot bog. Bemærk: “BEST-SELLER MONDIAL de la Pornographie”. Det er vistnok første gang nogensinde, at der er FULL FRONTAL NUDITY i bloggen — men jeg satser på, at I kan tåle det. Jeg kunne ikke få mig selv til at censurere hende.

Det gik ikke vildt godt med mit import-eventyr. WordPress importerede ganske vist alle mine indlæg (+ kommentarer og tags) fra Smartlog, men datoerne gik i kuk, og mange æ’er og ø’er og å’er forsvandt. Man kan finde de enkelte indlæg ved at klikke på de respektive tags, men ikke via kalender-arkiv-systemet. Der er indlæg helt tilbage fra 2005, men ifølge arkiv-oversigten er de ældste fra - kun - maj 2007.

Jeg ved ikke, om jeg på et tidspunkt vil orke og kede mig nok til at forsøge at gøre noget ved det. Hvis du - i mellemtiden - har brug for at finde et eller andet, som du eventuelt kan bruge imod mig, så tjek min gamle blog. Jeg har ikke tænkt mig at slette den.

Og WoW: Level 12 — og mit kæledyr er nu en ulv.

Forsøgte at importere mine blogindlæg fra Smartlog — men det gik søreme ikke så godt. Det er svært, når evnerne mangler.

Level elleve-og-tre-kvart — og Tyld har nu både prøvet at køre med tog og at flyve. Og hun har set - med øjne så store som te-kopper - væsener og bæster, der var så fantastiske og så mærkeligt, vidunderligt perverse, at I næppe ville tro mig, hvis jeg … o.s.v. Men jeg skal nok lade være.

De sidste to quests - nu til aften - klarede Ane. Herunder jobbet som rottefænger.

Mig på WoW:

Er jeg ikke sød? Og her er jeg med mit store kæledyr:

– som er sneleoparden i baggrunden. Bemærk også venligst maleriet på væggen.

Level 10 — og jeg har lært at tæmme dyr. Har tæmmet et vildsvin, en sneleopard og en snebjørn. Nu sidder jeg i Ironforge og hviler mig.

Lad os - og nu snakker jeg om noget helt andet - fortsætte lidt endnu med det dér med fødselsdagene. I går var det Trine Michelsens fødselsdag. I dag er det Bioncas. På fotografiet herover ses hun - til højre med kaninørerne - i selskab med Sharon Mitchell. Med lilla hår.