Arkiv over kategorien 'cane'

Et spørgsmål om vampyrer

Er det rigtigt, at man skal bides hele tre gange af en vampyr, før man selv forvandles?

Abaddon Cane, 2

Abaddon Canes fader, Graf X, var over pensionsalderen, da sønnen kom til verden. Moderen, der kun var cirka halvt så gammel, var datter af en af Graf X’ bekendte: En velhavende, blond, engelsk kvinde, som var opdraget og opvokset i samme åndelige miljø. Efter grevens død tog hun sønnen med til Egypten — for dér at mødes med og leve blandt en gruppe europæiske intellektuelle, nogle steder humoristisk omtalt som “The Camel Hump 13″. Vi ved ikke meget om dem, men det må antages, at gruppen spillede en ikke uvæsentlig rolle med hensyn til den unge Abaddons uddannelse.

Abaddon Cane

cane_seal.gif

Count Cane. Her er første del af den meget dunkle og hullede historie:

Count Cane er egentlig ikke “Count”, men “Graf” — og hans fulde navn er Graf Abaddon Cane. Han arvede titlen efter sin far, Graf X, som tilbragte sine sidste år i eksil i Argentina:

argentina.jpg

Den præcise lokation er ukendt. Faderens grav er aldrig fundet.

Og nej, hverken Abaddon Cane eller faderen har - eller havde - blåt blod i årerne. Count-titlen (Graf eller Grev) er i Canes tilfælde ikke en adelig titel, men nærmere en slags grads- eller ordens-betegnelse. Der er meget, der stadig er uklart. Desangående. Men der hersker nogenlunde enighed om, cirka, at titlen eller betegnelsen formodentlig har noget at gøre med det såkaldte Thule-Selskab, Die Thule-Gesellschaft:

thule-gesellschaft.jpg

– som Graf X havde forbindelser til. Så meget er sikkert.

Mere følger.

Min karriere som skurk, 3

cane_seal.gif

Min karriere som skurk, 2

world_domination.jpg

Jeg har de kvikkeste og venligste blog-læsere. Og tak for det. Brian har fundet et navn til min superskurke-identitet. Klik her. Helt kanon.

Nyt tag: cane.

Min karriere som skurk, 1

world_domination.jpg

Jeg har nu læst cirka to-tredjedele af Neil Zawackis i øvrigt meget udmærkede og pædagogisk tilrettelagte bog, “How to Be a Villain”. Og allerede, synes jeg, begynder projektet at virke en smule uoverskueligt. En rigtig superskurk, skriver han, skal både vælge sig et brand, et godt, uhyggeligt navn, et godt slagord (”Mercy Is Not An Option”) og måske et logo, et hemmeligt tilholdssted, passende håndlangere — foruden, selvfølgelig, nogle gode, grusomme karrieremål og en skrækindjagende latter.

Det er meget at skulle tage stilling til — og indtil videre har jeg intet. Bortset fra en stok. Tak til far. Min superskurke-identitet skal helt klart gå med stok.

Gode navne-forslag vil blive modtaget med taknemmelighed.


Blog Stats

  • 27,721 hits

Nye kommentarer

capacnetwork on Moonlight Shadow
NAH on Moonlight Shadow
gorzelak on Bogprojekt
Lucy von Bluut on Bogprojekt
CAPAC · Five … on Moonlight Shadow