Jeg har ikke fået lov, men jeg tillader mig alligevel at citere fra en mail, jeg netop har modtaget. En fyr var faldet over denne omtale af Awefilms, som jeg på et tidspunkt skrev — og mailede mig for at udtrykke sin begejstring over omsider at have fundet en anden mand med en tilsvarende fascination af muskuløse kvinder. Som hans egen. “Du kender sikkert lige som mig,” skrev han blandt andet, “følelsen af at være til stede til en fest eller sammen med en masse mænd og alle skal nævne deres yndlingskvinde - Cameron Diaz
eller sådan noget. Der er sgu aldrig nogen der siger Sarah Dunlap
eller Colette Nelson.
Jeg tænker det tit, men hvad skal man sige … ” Citat slut. Spørgsmålstegn, begynd.
Ja, hvad skal man sige? Der findes massevis af mænd, nok, som synes, at Cameron Diaz er sexet. Personligt synes jeg, at hun ligner en tynd streg med et drengehovede balancerende øverst:
Og dét er ikke rigtig noget for mig. Ærligt talt. Og jeg forstår ikke - stadig ærligt talt - at nogen kan tænde på det.
Der findes et utal af forskellige kvinder ude i verden.
Der findes nogle, som er seje.
Der findes nogle, som er bløde.
Og der findes nogle, som er skaldede. Og der findes massevis af mænd, som tiltrækkes - allermest - af de seje, ligesom der findes massevis, som foretrækker de bløde, og massevis, som synes, at skaldethed er THE BOMB. Helt kanon.
Men det er sandt: Vi hører ikke meget om dem. Eller fra dem. Mændene.
Jeg kommer så sjældent ud, så hvad ved jeg? Men jeg opkaster spørgsmålet: Er det mindre socialt acceptabelt at sige, at man foretrækker rund og blød, f.eks., end at sige at man foretrækker boy-on-a-stick?
Og i så fald: Hvorfor? Og hvad skal vi gøre ved det?
Nye kommentarer