I gÃ¥r - efter et par Ã¥rtiers utÃ¥lmodig venten - modtog og sÃ¥ jeg den tredje film i Dario Argentos mødre-trilogi, “Mother of Tears”, som netop er udkommet pÃ¥ DVD. Jeg havde forudbestilt filmen via engelske Amazon.
Dario Argento - i min lille verden - er en Meget Stor Kunstner (MSK). Og jeg dyrker ham heftigt. Han bevæger sig, når han bevæger sig, i ellipser, selvrefererende og i stadig dialog med sine egne, uhyggelige forgængere og forbilleder, heriblandt Poe og Hitchcock.
Argentos film er CONVOLUTED, som det hedder pÃ¥ engelsk — og jeg er lige præcis kvik nok til at vide, at jeg er for dum eller for langsom til allerede nu at kunne udtale mig om “Mother of Tears”. SÃ¥ det vil jeg undlade. Næsten. Bortset fra dette: 1) At filmen - pÃ¥ mig - ikke gjorde noget godt førstegangsindtryk, men 2) der var forbavsende mange præster og bare bryster. Argento plejer normalt ikke omgang med de gejstlige, og han er - altsÃ¥ Argento - en snerpe.
Og ikke bare en snerpe, men en ondskabsfuld snerpe. Argento er undertiden af kritikere blevet beskyldt for at være misogyn, en kvindehader — og hvis man mener sÃ¥dan og holder af at mene sÃ¥dan, bør man se “Mother of Tears”. ForeslÃ¥r jeg. For at fÃ¥ bekræftet sine værste fordomme.Â
Forleden, mens jeg sad og læste Thomas Moores aldeles fremragende bog, “Dark Eros - The Imagination of Sadism”, faldt jeg over denne vidunderlige sætning, som jeg ville have givet tusind kroner for at have skrevet: “What does not arouse the phallus belongs to some other universe.” “Mother of Tears”, forekommer det mig (umiddelbart), ligner en slags misogyn dystopi, hvor det, der truer (ikke ikke-ophidser, men truer) den maskuline orden, nemlig kvindernes hekseri, ”some other universe”, begynder at sprede sig som en sygdom i samfundet. Læs: I Rom. Og mÃ¥ straffes. Man behøver ikke at have taget aftenkursus i Finere Nuancer for at kunne gennemskue, at obelisken i filmens slutscene er en fallos.
Men en fallos, kan man sige, der falder. Og filmens allersidste scene, hvor vore to helte kravler op gennem en revne - sic - i jorden (ligesom filmen starter med en ligkiste, der bliver hentet op af jorden), virker - pÃ¥ mig - ikke befriende, men faretruende. Hvad der er født af kvinder … og sÃ¥ videre. I det hele taget: MOR(D).
“Mother of Tears” er fyldt med referencer til Argentos tidligere film. Der er en abe, ligesom i “Phenomena”, og den stakkels Asia Argento, Darios datter, fÃ¥r lov til at gentage Jennifer Connellys smat-tur i den ulækre vandgrav. Og ligesom i “Tenebre” mÃ¥ lesbiske lade livet. Der er en togscene — som i “Sleepless”. Og en klar henvisning til Hitchcocks “Spellboound”. Og selvfølgelig: Masser af DENTAL HORROR. Â
Men det er indviklet.    Â
Se nogle stills fra filmen i Haarlokks blog.
Nye kommentarer