The Jiggly Room

I “World of Warcraft” har man som spiller en særlig tryllesten, en “hearthstone”, som ser sÃ¥dan her ud:

Når man gør brug af stenens magi, bliver man bragt hjem - i sikkerhed - til den kro, hvorpå man har taget ophold.

Jeg har allerede forvildet mig ret langt ud i min snak om “Hertug BlÃ¥skægs borg” — og jeg vil nu tillade mig at gnubbe lidt pÃ¥ min helt egen Jiggly Room-hearthstone. KA-ZAM:

SÃ¥dan.

Roland Barthes bemærker et sted - meget kvikt, synes jeg - at selv hos Marquis de Sade har skurkene PRIVATE RUM, som de - skurkene - kan trække sig tilbage til. Og han spørger, Barthes: Hvorfor har de det? Hvad skal man med PRIVATE RUM i et sadesk univers, hvor alting er tilladt (undtagen svaghed) — og hvad kan eksempelvis forbryderne i “120 i Sodoma” vel foretage sig, respektivt, i de private gemakker, som de ikke lige sÃ¥ godt kunne foretage sig SAMMEN — eller for øjnene af hinanden? Hvad er det for noget med de dér rum?

I Vedsø Olesens “Gudernes tusmørke” er der (ogsÃ¥) vilde orgier pÃ¥ slottet (som refererer til Sade), og slottets herre, guden Seth, har bestemt ingen skrupler desangÃ¥ende — men hovedpersonen, dirigenten, slæber alligevel elskerinden med IND I PRIVATEN.

BlÃ¥skæg i “Hertug BlÃ¥skægs borg” har - altsÃ¥ - ogsÃ¥ sine rum — som Judith insisterer pÃ¥ at se.

Fortsættes …

Who could ask for anything more? “Tidens Kvinder” bringer i denne mÃ¥ned et interview med Anne-Marie Vedsø Olesen — lavet og skrevet af Steen Schapiro. Læs mere her og køb bladet i din nærmeste kiosk.

Det er muligt, selvfølgelig, at det bare er sygdommen i min krop — men jeg har ANELSER. Om større ting pÃ¥ færde.

De seneste dage har jeg adskillige gange taget mig selv i at tænke - uden indlysende grunde - pÃ¥ gotiske borge. Eller mere præcist: PÃ¥ én borg. NÃ¥r jeg ligger og forsøger at falde i søvn, kan jeg pludselig komme pÃ¥ den forholdsvis skøre idé, at jeg ligger i et borg-kammer — og at der, hvis jeg rejser mig og Ã¥bner den tunge dør, vil være en lang korridor udenfor … o.s.v. Som set pÃ¥ film. Jeg føler mig - nÃ¥r jeg føler - som en gæst, men tryg. Til trods for de fremmede og ret dunkle omgivelser.

Hvad handler det om? Jeg har ikke set eller læst noget — ikke for nylig. Om den slags. Og selv om det ganske vist har regnet og rusket en hel del, er Kildemarken i Ringsted ikke just - og ej heller om natten - animerende for den gotiske fantasi. Synes jeg ikke. Eller burde ikke være det.

Men hvad da? Ikke før nu til aften gik sammenhængen - en mulig sammenhæng - pludselig op for mig. “ANNE-MARIE!” sagde jeg højt til mig selv. Anne-Marie Vedsø Olesen er gÃ¥et i gang med at skrive sin nye roman, baseret pÃ¥ Bartóks “Hertug BlÃ¥skægs borg”. Og MAGIEN VIRKER. Nu, mens jeg sidder og skriver dette indlæg, forekommer det mig sÃ¥ helt og aldeles indlysende — og jeg skammer mig over, at jeg sÃ¥ledes - Ã¥benbart - mÃ¥ have tvivlet. Inderst inde. For ellers ville jeg vel med det samme have identificeret … eller hvordan jeg skal udtrykke det. Den dér borg.

Jeg er - det er næsten helt sikkert - qua DEN EGYPTISKE MAGT forbundet med hele processen. Skabelsen af det nye værk. Jeg er allerede DERINDE. I kammeret. I borgen. I hovedet på forfatteren. Og ganske snart vil jeg åbne min dør og begive mig ud i HANDLINGEN.

Og lidt mere finkultur — ogsÃ¥, ligesom “Siegfried”, for voksne. Vundet pÃ¥ eBay:

To signerede billeder af - eller med - Stella Cruella,  to signerede billeder af Ava Devine, et signeret billede af Sophia Rossi, et signeret billede af Lady Madeleine og et signeret billede af Tina Angel. Advarsel: 18+

Hele samlingen var sat til salg af en tysk sælger, og han mÃ¥ efterfølgende have følt sig noget skuffet over hammerslaget. Jeg fik dem latterligt billigt — og billederne vil blive føjet til min lille privatsamling, som i forvejen inkluderer - bl.a. - Ginger Lynn Allen, Vanessa del Rio, Debi Diamond, Hyapathia Lee, Teresa Orlowski, Kitten Natividad, Anna Malle og Sarah Jessica Parker (fra “Sex and the City”). Og Anne-Marie Vedsø Olesen. Og Per Højholt.

Modtog beskeden om mordet på Benazir Bhutto per SMS, mens Ane og jeg - for nogle timer siden - sad i toget på vej mod Ringsted. Vi har tilbragt julen i Struer. Tak til familie og svigerfamilie for god ro og orden. Cirka.

Nyheden om Bhutto har ærligt talt lagt en dæmper på mit humør. I hvert fald nok - nok dæmp - til at jeg, har jeg besluttet mig for, vil vente med at fortælle om alle de fantastiske ting, der lå og ventede i postkassen, da vi kom hjem. Både BESTILTE TING og OVERDÅDIGE OVERRASKELSER.  Mere om sidstnævnte følger.

Nyt om Anne-Marie Vedsø Olesen: Hun har fået en ny, flot jakke. Se den her.

Og til Anne-Marie: Jeg skulle hilsen fra min svigermor og sige, at hun var MEGET begejstret for “Gudernes tusmørke”. Det vil sige … Faktisk skulle jeg ikke hilse. Men hun var meget begejstret. Og bror Lars fik et eksemplar af “Djævelens kvint” i julegave. We are proceeding according to plan. Først inficerer jeg min egen, nærmeste familie — and soon we shall rule ze wørld.

Jeg har fÃ¥et læst interviewet med Anne-Marie Vedsø Olesen i “Femina” — hvori hun fortæller om sin bevidste og villede transformation fra mørkhÃ¥ret og tilbageholdende stillepige til blond og modig vamp. Som tog fart, omforandringen, i forbindelse med “Gudernes tusmørke”.

Det var spændende læsning, synes jeg, og min umiddelbare reaktion, da jeg sad med bladet, var, at “Det passer sgu ikke”. Og jeg hÃ¥ber selvfølgelig, at Anne-Marie har FIDUS nok til mig til at tilgive mig min - dengang - mistro. Til mit forsvar: Jeg er vestjyde, og vi - min slags - er af natur forbeholdne.

Men altsÃ¥. “Det passer ikke,” tænkte jeg, “for ingen kan forandre sig sÃ¥dan.” Man kan STRAMME OP i det ydre og farve og træne og modellere — men den indre ost (med alle hullerne, hvori elendighederne bor) lugter stadig pÃ¥ samme mÃ¥de. Og undskyld oste-billedet. Jeg har - som skrevet - hovedpine.

Al usikkerheden, bekymringerne for ANDRES BLIKKE OG DOM o.s.v. — den og de forsvinder ikke. Spekulerede jeg. Og jo mere man bestræber sig pÃ¥ at bevise for alverden, des tydeligere … og sÃ¥ videre. I ved, hvad jeg mener.

Men bagefter - og nu - er jeg (kommet) i tvivl. Og jeg er vistnok endda i tvivl om, om jeg er i tvivl. Jeg vil - nemlig - gerne (kunne) tro pÃ¥, at det kan lade sig gøre. Radikalt at omforandre sig selv. Og mÃ¥ske KAN det lade sig gøre — og mÃ¥ske er det bare mig, der ikke har (egne erfaringer med) det fornødne MOD. Og som, mig, ikke har nok tiltro til SKABELSENS KRAFT i hin enkelte … ?

Anne-Marie, kan du ikke skrive en slags handlingsplan? Hvordan gør man? Hvor starter man?

To gode nyheder: 1) Min hovedpine er gÃ¥et væk. Sov som en sten hele natten. Og 2) I dag er det nye nummer af “Femina” udkommet — med et interview med Anne-Marie Vedsø Olesen. Købte et eksemplar pÃ¥ vej til arbejde. Hvilket - faktisk - var en større cadeau til Anne-Marie, end man - mÃ¥ske - umiddelbart skulle tro. Eller: End det lyder som. For jeg køber aldrig blade eller magasiner, og jeg læser aldrig blade eller magasiner. Det er mit indtryk - for jeg har dog BROWSET - at blade og magasiner i al almindelighed er spild af tid og penge, og jeg bliver sur over alle de dér reklamer. Jeg mener: Det er sÃ¥dan set ok med mig, at der er reklamer pÃ¥ hver eller hver anden side i et blad eller i et magasin — men i sÃ¥ fald forekommer det mig ikke rimeligt, at det er mig, der skal betale udgiveren for bladet. Det burde - sÃ¥ - være omvendt: Det burde være udgiveren, der betalte mig for at læse det — ligesom det er ude i det øvrige, virkelige liv. De tager røven pÃ¥ os. Og desuden: Hvis et eller andet interesserer mig nok til, at jeg gider læse noget om det, sÃ¥ interesserer det mig ogsÃ¥ nok til, at jeg gider læse noget ORDENTLIGT om det — og ikke bare en eller anden halv-anden-sides, fjollet blad-artikel, som skribenten (formodentlig) har planket fra et udenlandsk tidsskrift. Det er - i hvert fald - min egen, positive udlægning. Den negative kunne lyde: At jeg er en indskrænket og ikke spor nysgerrig person, som er fuldstændig ligeglad med, hvad der rører sig UDE I SAMFUNDET — og som derfor heller ikke føler noget behov for at blive holdt ajour. Om nye livstilsprodukter, opskrifter, hotte bøger o.s.v.

Men jeg købte altsÃ¥ “Femina”. I dag pÃ¥ Ringsted Station.

Anne-Marie Vedsø Olesen har været en tur i Det Kongelige for at overvære Peter Langdals opførelse af “Nøddeknækkeren” — og i modsætning til f.eks. Politikens anmelder var AMVO ikke imponeret. Heller ikke - selv om jeg ikke helt forstÃ¥r det - over den gule monsterkanin. Læs her.

Hvordan kan en gul monsterkanin nogensinde gå hen og blive et problem?

Nå. Jeg fortsætter med min status-opgørelse. Jeg har - desværre - i 2007 læst færre bøger, end jeg egentlig gerne ville — ikke mindst fordi vi i vort nye hjem i Ringsted kan tage mere end 30 TV-kanaler. I Skanderborg kunne vi kun tage DR1. Og jeg skal jo helst se det hele.

Her er årets bedste bog-oplevelser:

Nummer 1:

Peter Nielsen: “I sommervinden“. Når han ikke render rundt og spejder efter fugle eller sidder og oversætter eller andet, er Peter Nielsen Danmarks bedste digter. Og muligvis er det også imens (han spejder efter fugle o.s.v.), men det høres - da - ikke så tydeligt. Som det gør i bøgerne. Det meget smukke foto på samlingens omslag er i øvrigt taget af digterens hustru, Anni. Spind i det grønne.

Nummer 2:

Anne-Marie Vedsø Olesens Seth-trilogi — som jo altså består af tre bøger. Og ikke kun en. For sidste gang i år, jeg lover det: Jeg læser normalt ikke romaner. Men Anne-Marie fik mig alligevel til det. Ved udsigten til udgivelsen af tredje og afsluttende bind i trilogien, “Gudernes tusmørke“, fik jeg (også) lyst til at genlæse de to første, “Djævelens kvint” og “Tredje Ikaros” — og før jeg vidste af det, var jeg hvirvlet (på min egen, stille og generelt ikke-hvirvlende måde) ind i en verden af egyptiske guder, stor mystik og musik. Herunder Mozart. Og nu går jeg rundt i Ringsted og har et lydklip fra “Tryllefløjten” lagt ind som ringetone på min mobil. Så galt gik det.

Nummer 3:

Nummer 3 på min liste burde egentlig være R.D. Richardson: “Emerson - The Mind on Fire“. Synes jeg. Jeg har i år læst flere bøger om Emerson, og Richardsons er på alle måder imponerende. Også imponerende tyk. Men jeg vælger alligevel at snyde. Og det er vel ok, for det er min liste … ? Det skulle jeg mene.

Tredjepladsen går (i stedet) til Peter Lund Madsen — og ikke for en bog, men for sine Rosenkjær-foredrag fra 2006. Som jeg - og det er dét, der tæller - først hørte i 2007. Spændende, vedkommende og inspirerende formidling. Og gratis, endda. Hør foredragene her. 

NÃ¥. Jeg fortsætter med min status-opgørelse. Jeg har - desværre - i 2007 læst færre bøger, end jeg egentlig gerne ville — ikke mindst fordi vi i vort nye hjem i Ringsted kan tage mere end 30 TV-kanaler. I Skanderborg kunne vi kun tage DR1. Og jeg skal jo helst se det hele.

Her er årets bedste bog-oplevelser:

Nummer 1:

Peter Nielsen: “I sommervinden“. NÃ¥r han ikke render rundt og spejder efter fugle eller sidder og oversætter eller andet, er Peter Nielsen Danmarks bedste digter. Og muligvis er det ogsÃ¥ imens (han spejder efter fugle o.s.v.), men det høres - da - ikke sÃ¥ tydeligt. Som det gør i bøgerne. Det meget smukke foto på samlingens omslag er i øvrigt taget af digterens hustru, Anni. Spind i det grønne.

Nummer 2:

  

Anne-Marie Vedsø Olesens Seth-trilogi — som jo altsÃ¥ bestÃ¥r af tre bøger. Og ikke kun en. For sidste gang i Ã¥r, jeg lover det: Jeg læser normalt ikke romaner. Men Anne-Marie fik mig alligevel til det. Ved udsigten til udgivelsen af tredje og afsluttende bind i trilogien, “Gudernes tusmørke“, fik jeg (ogsÃ¥) lyst til at genlæse de to første, “Djævelens kvint” og “Tredje Ikaros” — og før jeg vidste af det, var jeg hvirvlet (pÃ¥ min egen, stille og generelt ikke-hvirvlende mÃ¥de) ind i en verden af egyptiske guder, stor mystik og musik. Herunder Mozart. Og nu gÃ¥r jeg rundt i Ringsted og har et lydklip fra “Tryllefløjten” lagt ind som ringetone pÃ¥ min mobil. SÃ¥ galt gik det.

Nummer 3:

Nummer 3 pÃ¥ min liste burde egentlig være R.D. Richardson: “Emerson - The Mind on Fire“. Synes jeg. Jeg har i Ã¥r læst flere bøger om Emerson, og Richardsons er pÃ¥ alle mÃ¥der imponerende. OgsÃ¥ imponerende tyk. Men jeg vælger alligevel at snyde. Og det er vel ok, for det er min liste … ? Det skulle jeg mene.

Tredjepladsen gÃ¥r (i stedet) til Peter Lund Madsen — og ikke for en bog, men for sine Rosenkjær-foredrag fra 2006. Som jeg - og det er dét, der tæller - først hørte i 2007. Spændende, vedkommende og inspirerende formidling. Og gratis, endda. Hør foredragene her.