Martin Henriksens politiske begavelse

Ups. Konservative Brian Mikkelsen og Lene Espersen har igen og igen benægtet, at de kendte til Rigspolitiets budgetoverskridelser — men et notat, der nu er dukket op, viser, at Justitsministeriet faktisk BLEV løbende orienteret.

JP skriver, at “Det får Socialdemokraterne til at beskylde ministrene for ikke at fortælle sandheden, men sådan behøver det ikke hænge sammen, siger Martin Henriksen. “Det vil jeg ikke beskylde nogen for,” udtaler Henriksen. “Det tror jeg ikke, de ville kunne finde på.” Og: ” … jeg skal ikke foregribe, hvad der kommer til at ske, for det er sådan set justitsministeren, der skal give det svar, siger Martin Henriksen.” Mere her.

Og det er – søreme – et begavet svar. Strategisk. Som på én gang – svaret – udtrykker faderlig tillid til de to konservative justitsministre og samtidig strammer skruen. Nu er det jo op til Mikkelsen og Espersen at sandsynliggøre, at de ikke har misbrugt Henriksens (og Dansk Folkepartis) prisværdige tillid — og hvis de ikke kan det, de konservative, falder det ikke tilbage på DF. Tværtimod. Ingen vil rimeligvis kunne bebrejde partiet, at de stolede på ministrene — for det bør man jo kunne.

“Det tror jeg ikke, de ville kunne finde på.” Underforstået: De kunne aldrig finde på at SKUFFE OS på den måde. Hvilket – i politik som i børneopdragelse – er en hel anden og langt mere grusom LOGIK end “For så bliver jeg vred”. For forældres vrede, som alle børn ved, kan man kompensere for ved SELV – også – at blive vred. Vrede mod vrede. Men forældres SKUFFELSE er knusende.

Men hvad jeg bare ville sige: Man må beundre Martin Henriksens politiske håndelag. Han er kvik.