Arkiv for oktober 2008

Strauss og Wagner

Tillad mig at præsentere:

Strauss, endnu en dame. En præst.

Som har en fin maske, hun kan tage på.

Og Henrik Nebelongs biografi om Wagner er udkommet. Hep.

Brodermøde

… i Undercity. Er nu level 19.

Piske og hekse og mødre

Nyt maleri: En nihalet kat — og min side med piske er blevet opdateret. Sort of. Maleriet ser noget SLOPPY og halvfærdigt ud, jeg ved det godt. Men det er – for nuværende – min plan: At øve mig i at lave SLOPPY og halvfærdige billeder. Det er en fase.

Jeg har lagt nogle få PDF-filer til download på elendighed.dk, bl.a. en tekst om “Hans og Grethe”. Eventyret. Og om mødre. Og fædre.

Nyt tag: psykoterapi.

Nu er den her …

… Wagner-busten.

Nu er den her …

elendigheden.

Og jeg har modtaget min Wagner-buste. Fantastisk.

Quirks

Capac har tagget mig:

***

Reglerne lyder:
Link til din tagger.
Nævn reglerne i din blog.
Fortæl om seks af dine særlige vaner (unspectacular quirks of yours).
Tag seks andre bloggere.
Læg en besked hos bloggerne om, at de er blevet tagget.

***

Right. Unspectacular quirks.

- Inden jeg går i seng, tjekker jeg altid kaffemaskinen og komfuret — og ofte mere end én gang. For at være sikker på, at alting er slukket.

- Jeg ser TV2 News døgnet rundt. Cirka. Også finansnyhederne — også selv om jeg hverken har penge eller aktier. Eller udsigt til at få nogle af delene.

- Jeg har en tendens til at blive små-irriteret på folk, som ikke er i stand til at træffe en beslutning.

- Alt mit tøj er sort.

- Jeg bryder mig ikke om telefoner, og jeg ringer næsten aldrig til nogen.

- Når jeg sidder ned – for eksempel på en stol – sidder jeg på min venstre fod. Som jeg trækker op under bagdelen. Det ser mystisk ud.

Og jeg tagger:

Gitte
Lars
Linda
Zenia
Brian
Lotte

Elendighed.dk

Er det bare mig, der er mere end almindelig forvirret — eller er listen over mine tags pludselig forsvundet?

En psykoterapeut kan ikke bare nøjes med en Wagner-buste. Det er klart. Og jeg har i øvrigt ikke modtaget den endnu — men går utålmodigt og tripper. Han/hun skal også have et website, og websitet skal have et navn. Gerne et – et navn – der signalerer varme og tryghed og forståelse og POSITIV ENERGI. Men. Jeg er jo dog fra Vestjylland. Og lad os nu heller ikke kravle helt op på den høje hest, som man siger, før den er skoet og skudt. Så derfor:

Mit terapi-site, når jeg får det lavet, kommer til at hedde elendighed.dk. Ikke dårligt … hva? Bortset fra at teksten selvfølgelig skal stå med blåt:

– fordi blå skrift jo ligesom er mere SPIRITUEL. End sort.

Dagen i dag: Oprydning og udsmidning. Igen. Musikken er af Stravinskij.

Rettidig omhu

Alene hjemme, 2

Nå. Ja. Ok. Der var en mindre fejl i min ellers ganske udmærkede AGENDA om at bruge noget af dagen i dag på at lytte til “Rosa” (se foregående indlæg) — nemlig at JEG faktisk heller ikke rigtig kan holde ud at høre på det. Al den larm.

Men heldigvis har jeg nu en plan B — for jeg har både været hos (“være thos” er i øvrigt græsk og betyder tusmørke) bageren og i Blockbuster. Den, planen, lyder sådan hér: Kaffe, studenterbrød og “Cloverfield“.

Det kan næsten ikke gå galt.

Alene hjemme

Fruen er taget en tur til Vestjylland. Hun skal i aften holde foredrag om korstog i Vinderup — og i dag er faderens, min svigersfars, fødselsdag. Hjertelig til lykke.

Jeg er blevet hjemme for at lave LEKTIER. Psykoterapi-halløjet. Og benytter lejligheden, også, til at lytte til noget af den musik, jeg ikke rigtig kan komme til at høre, når Ane er hjemme — fordi det truer med at drive hende til vanvid. Hun finder sig i meget, afgjort, men der er – som bekendt – grænser for alt. Undtagen universet. Og kærligheden, måske. I hvert fald hadet. Og modviljen. Og – kan jeg oplyse – antallet af bøger og artikler, der skrevet om terapiens mange mysterier. Dagens opera er Louis Andriessens og Peter Greenaways “Rosa – The Death of a Composer“.

I nattens løb er en 22-årig mand blevet udsat for et groft hjemmerøveri i Ringsted. Læs her.

Næste side »


Blog Stats

  • 105,290 hits

a