Kvartet til tidens ende

Jeg kan kun én vits. Jeg er ikke god til vitser — og den ene vits, jeg kan, er så højpandet og dårlig, at den sagtens kunne have været brugt i et afsnit af “Frasier”.

- Hvad er definitionen på forfølgelsesvanvid?
- At gå i biografen for at se en Tarkovskij-film og sidde derinde i mørket med en fornemmelse af, at man ikke er alene i salen.

Hvad er definitionen på nørdethed? At købe og modtage – som jeg i går gjorde – to CDer med det samme stykke musik, men i forskellige indspilninger — som, musikstykket, man i øvrigt også havde i forvejen. Endda i flere udgaver. Nu har jeg – vistnok – fem. Måske kun fire.

Stykket er Olivier Messiaens “Kvartet til tidens ende”, som Messiaen skrev, mens han sad interneret i en tysk kz-lejr, og som blev ur-opført foran 5000 medfanger. 2008 er 100-året for Messiaens fødsel, og det fejres over hele verden, herunder også i Danmark — og kvartetten er på programmet flere steder i landet. For eksempel i Holstebro og i Thisted. Og i Århus. På næste søndag.

Det er lykkedes mig – fordi jeg er tung i røven – at gå glip af alle de hidtige Messiaen-opførelser. Tynget af skyldfølelse har jeg nu tænkt mig at gøre en slags afbigt ved at rejse frem og tilbage tværs over landet for at høre kvartetten i Århus. Det manglede da bare.

Og desuden vil jeg gevaldig gerne høre det.