The Jiggly Room International

A Facebook friend has requested that I do an English version of the The Jiggly Room. I’ve given it some thought — and have decided that I don’t need yet another blog to maintain. So I’m not going to do that. Also, I’m not going to simply start blogging in English. Most of my regular readers probably wouldn’t mind all too much — but I fear that I’d soon start to feel just a tad silly. And writing in a foreign language … and all. And all.

But: I see no reason why not – from time to time – to do a blog post in English. Like this one. Posts in English will be tagged “international”. The Jiggly Room Global Edition.

Familien, nedsmeltningen og Schoenberg

I går var Ane og jeg til familie-kom-sammen på Venge Klosterkro, og det var gevaldig hyggeligt. Tog afsted fra Ringsted kl. 8.10 og var hjemme kl. 21. Og i dag – kan jeg forstå – har der været nedsmeltning i økonomien. Det siger de i hvert fald på TV2 News.

Min far – i går – brokkede sig over, at jeg på det seneste har forsømt min blog. Point taken. Han havde – har – ret. Selvfølgelig. Undskyld.

Dagens tema: Arnold Schoenberg. Gik på Ringsted Bibliotek for at låne nogle Schoenberg-CDer, men de havde ikke nogen. Nogle. Nogen.

Og det gentager jeg lige: De havde INGEN Schoenberg-CDer. Har ikke været så overvældet af Weltschmertz og lede ved kulturen siden dengang – som I nok husker – med Sarvig.

SCHOENBERG … !?!

How to Read Lacan

Jeg vil hermed gerne have lov til at sige en stor tak til Filoffen — som (at der) var ham, der for nogen tid siden henledte min opmærksomhed på den slovenske filosof (m.m.) Slavoj Žižek. Jeg har i løbet af de seneste par dage – midt under efterårs-op- og udrydningen (og finanskrisen) – læst Žižeks korte introduktion til Lacan, “How to Read Lacan“. Og det er en virkelig fremragende bog. Og ABSOLUT LÆSELIG — i modsætning til meget andet af det, der er skrevet om Lacan. Af mere intellektuelt henførte disciple.

Jeg går nu – en smule utålmodig – og venter på endnu en Žižek-bog, som jeg har bestilt via engelske Amazon: “Opera’s Second Death“. “Operas are about the meaning of love and life, and also very much about the meaning of death. Opera as a form, however, might even be dead itself. The last great operas are said to be those written around 1900. But, the psychoanalytic critic and philosopher Slavoj Zizek is quick to point out, 1900 is also the year in which Freud ‘invents’ psychoanalysis. Can this be a coincidence? Opera’s Second Death is a passionate exploration of opera—the genre, its masterpieces, and the nature of death. Using a dazzling array of tools, Slavoj Zizek and coauthor Mladen Dolar explore the strange compulsions that overpower characters in Mozart and Wagner, as well as our own desires to die and to go to the opera. Mozart’s understanding of psychoanalysis and Wagner’s sense of humor are but two of the many surprises in Zizek and Dolar’s operatic tour de force.”

Og musikken: Jette Rosendals nye CD.

Oprydning

Det holder åbenbart hårdt, som man siger, men at få bloggen tilbage i ACTIVE MODE. Det må I undskylde. Jeg går rundt og er lidt forvirret — og (eller men) forsøger at holde forvirringen stangen ved at rydde op og smide ud og DEN SLAGS. Og hører Korngold og læser – fra i dag – Lacan. Det er blevet efterår, og det er ok at læse Lacan om efteråret … har jeg bestemt. Hvis man holder døren lukket imens.

Vil – igen – forsøge at tage mig sammen. Jeg lover det. Det gør jeg.

Himlen over Ringsted

Hvad var det – tilsyneladende – brændende objekt, som vi så på himlen over Ringsted klokken ca. 22.20 … ?

Forsømmelse

Jeg har forsømt bloggen på det sidste. Jeg ved det godt … Capac og Arthur Jensen og alle I andre. Undskyld. Arbejde, dovenskab, chat, Facebook — og et pludseligt, ulykkeligt dødfald i familien.

Og oprydning. Og udrydning.

Men jeg skal nok forsøge at tage mig sammen.

Kvartet til tidens ende

Jeg kan kun én vits. Jeg er ikke god til vitser — og den ene vits, jeg kan, er så højpandet og dårlig, at den sagtens kunne have været brugt i et afsnit af “Frasier”.

- Hvad er definitionen på forfølgelsesvanvid?
- At gå i biografen for at se en Tarkovskij-film og sidde derinde i mørket med en fornemmelse af, at man ikke er alene i salen.

Hvad er definitionen på nørdethed? At købe og modtage – som jeg i går gjorde – to CDer med det samme stykke musik, men i forskellige indspilninger — som, musikstykket, man i øvrigt også havde i forvejen. Endda i flere udgaver. Nu har jeg – vistnok – fem. Måske kun fire.

Stykket er Olivier Messiaens “Kvartet til tidens ende”, som Messiaen skrev, mens han sad interneret i en tysk kz-lejr, og som blev ur-opført foran 5000 medfanger. 2008 er 100-året for Messiaens fødsel, og det fejres over hele verden, herunder også i Danmark — og kvartetten er på programmet flere steder i landet. For eksempel i Holstebro og i Thisted. Og i Århus. På næste søndag.

Det er lykkedes mig – fordi jeg er tung i røven – at gå glip af alle de hidtige Messiaen-opførelser. Tynget af skyldfølelse har jeg nu tænkt mig at gøre en slags afbigt ved at rejse frem og tilbage tværs over landet for at høre kvartetten i Århus. Det manglede da bare.

Og desuden vil jeg gevaldig gerne høre det.

Glæden ved kedsomhed

Dumme mennesker, som Per Højholt engang bemærkede, keder sig stort set hele tiden — men de ved ikke, at de gør det. Hvorimod alle vi højt-begavede og sindrigt konstruerede typer har et reelt problem med hensyn til kedsomhed. Vi har svært ved at kede os, for vi vil ikke give os selv lov, og vi er – derfor – henvist til at håbe på, at OMSTÆNDIGHEDER af og til vil tvinge kedsomheden frem.  Kedsomhed – for os – er forbundet med en følelse af sjofelhed og skam. Vi vil meget gerne kede os, selvfølgelig, men vi vil ikke være skyld i den, i kedsomheden. Vi vil TAGES. Vi vil overfaldes af kedsomheden og forulempes af den. Udefra. Så vi kan nyde den — og samtidig føle os som skyldfrie, tilfældige ofre.

For tiden kører jeg en hel del i tog frem og tilbage mellem Ringsted og København. Turen tager små 40 minutter — og dét er jo ikke MIN fejl. Jeg er nødt til bare at finde mig i det — ligesom jeg er nødt til at finde mig i alle forsinkelserne. Alt, hvad jeg kan gøre, er at vente. Og kede mig.

Jeg har gjort visse protester, mest for et syns skyld, herunder for eksempel mp3-musik-lytning og boglæsning (og også kombineret) — men det nytter ikke noget. Det eneste, man får ud af at forsøge at læse på en banegård, er en påtrængende og pinlig bevidsthed om, at man sidder og forsøger ikke at komme til at kede sig — og at man altså keder sig allerede.

I går – og derfor dette – modtog jeg Klaus‘ nyeste værk, en cd-r med 21 afsnit af “Jeg keder mig” + diverse. En stor tak til Klaus. Jeg har indtil videre været cd’en igennem (kun) en gang — og jeg morede mig kosteligt. Tak.

Logo-konkurrence

Kan du lave et logo til Copenhagen Masturbate-a-thon 2009?

Logoet skal være sobert og tale til både mænd og kvinder, det skal kunne anvendes i både sort/hvid og i farve – og vi skal have det i høj opløsning.

Har du mod på at prøve? Send dit forslag til pia@seksualterapi.dk senest den 14. september 2008.

Læs mere om Copenhagen Masturbate-a-thon på www.masturbate-a-thon.dk.

Har du spørgsmål? Spørg endelig.

Regeringen skylder mig …

… hvor meget? Jeg får udbetalt kr. 4,- og skal betale kr. 10,- for udstedelsen af checken — hvorefter der skal trækkes en afgift på 60%. Hvor meget bliver det?