Og lidt flere CD-indkøb:
Morton Feldman: “Durations / Coptic Light”.
Og Earle Browne: “Folio” med mere.
Først: Hvor lækker er dén titel, “Coptic Light” … ? Ret lækker. Og dernæst: Modtog i går mit eksemplar af “Give My Regards to Eighth Street: Collected Writings of Morton Feldman”. Har læst de første ca. 50 sider, og jeg er lidt overrasket over, hvor polemisk Feldman er – var – i sine skriverier. I hvert fald i begyndelsen af karrieren. Han vender – vendte – hele tiden tilbage til de samme forbilleder, frænder og koryfæer, heriblandt Webern, Varèse, Schoenberg, Messiaen, Stockhausen, Boulez og – selvfølgelig – John Cage — og de får alle masser af anerkendelse. Men sandelig også – ind-i-mellem – én på snotten.
Feldman, fornemmer jeg, blev blødere med årene — og måske bør det også tages i betragtning, at han var – helt enormt meget – new yorker.
0 Svar til “Feldman og Browne”