![]()
Jeg er omsider begyndt at dukke op på alverdens søgemaskiner. Det manglede da også bare. Klik her for at læse mere om mine helt fantastiske evner.
The Oil of Aphrodite and the Dust of the Grand Wazoo
![]()
Jeg er omsider begyndt at dukke op på alverdens søgemaskiner. Det manglede da også bare. Klik her for at læse mere om mine helt fantastiske evner.
Hep. Anes Knud Lavard-fund, der var FORSIDETOPHISTORIE i Dagbladet Ringsted, er nu også FORSIDETOPHISTORIE på historie-online.dk.
Dagens indkøb er en bog, jeg længe har ønsket mig:
Alex Ross: “The Rest Is Noise: Listening to the Twentieth Century”. Cirka 650 sider om musik. I hardback.
Modtog i dag en stor pakke fra Mr. X — fyldt med film. Og en Smiley:
Blandt DVDerne er blandt andet hele “Sengekant”-boksen, musikfilm med Zappa og Pink Floyd, “Jeg, Claudius”, Buster Keaton og meget andet. Helt i top — og jeg takker. Mange tak.
De mange nye INPUT vil blive BEHANDLET her i bloggen, efterhånden som jeg får kassen tømt.
Og lidt flere CD-indkøb:
Morton Feldman: “Durations / Coptic Light”.
Og Earle Browne: “Folio” med mere.
Først: Hvor lækker er dén titel, “Coptic Light” … ? Ret lækker. Og dernæst: Modtog i går mit eksemplar af “Give My Regards to Eighth Street: Collected Writings of Morton Feldman”. Har læst de første ca. 50 sider, og jeg er lidt overrasket over, hvor polemisk Feldman er – var – i sine skriverier. I hvert fald i begyndelsen af karrieren. Han vender – vendte – hele tiden tilbage til de samme forbilleder, frænder og koryfæer, heriblandt Webern, Varèse, Schoenberg, Messiaen, Stockhausen, Boulez og – selvfølgelig – John Cage — og de får alle masser af anerkendelse. Men sandelig også – ind-i-mellem – én på snotten.
Feldman, fornemmer jeg, blev blødere med årene — og måske bør det også tages i betragtning, at han var – helt enormt meget – new yorker.
Læs her. Er der virkelig ikke nogen derude, som kan hjælpe?
Læste i Weekendavisen om Retskrivningspolitiet. Jeg er ikke – fastholder jeg stædigt – en af dem dér. Sprogrevsere. Overhovedet-slet-ikke. MEN. Som jeg allerede flere gange har bemærket her i bloggen: Jeg bryder mig ikke om “agtig”. “Sommeragtig”. “Kærlighedsagtig”. Og så videre. Og hér er grunden: At det – at bruge “agtig” – er udtryk for en hjernens slaphed. En tankens slaphed og en følsomhedens slaphed. “Agtig” er som en lattergas, der gør huden mindre følsom. Søg det præcise udtryk — og lad være med at bedøve verden på den måde. Venligst.
OG: Der er – faktisk – noget andet, også, der i endnu højere grad kan kradse i mit nervesystem. Og – eller men – af samme grund. Folk, der siger “går ind”. “Sæben går ind og påvirker huden — og hvis den ikke virker, går vi ind og prøver noget andet.”
Forleden var Ane og jeg i en helsekostbutik i Ringsted. Vi gik ind … kan man vel sige. Derind. For at købe en dims. Vi var i butikken i cirka 10 minutter, og i løbet af den tid lykkedes det ekspedienten at bruge udtrykket i alt 5 gange, “går ind”. Jeg føler mig nu helt overbevist om, at det er dér, det er kommet fra. Fra helsekostbranchen. Det var dem, der begyndte at sige det — og nu har det spredt sig til hele samfundet. Som en pest.
Hvilket giver god mening. “Går ind” er et så fuldstændig indholdstomt og slapt udtryk, at det – tænker jeg – er meget velegnet til at beskrive produkter og/eller processer, som enten slet ikke virker eller forløber — eller som der ikke er videnskabeligt eller rationelt belæg for at tro på. Krystaller “går ind” og påvirker. Dén slags. Koalitionen “går ind” i Irak.
Tre hurtige regler:
1. Lad være med at bruge “agtig”. Det får dig til at virke dummere, end du – måske – er.
2. Lad være med at sige “går ind”. Det får dig til at lyde som en helsekostsælger.
3. Det hedder – for det meste – ikke “omkring”. Det hedder “om”. Lad være med at sige “omkring”, hvis du i virkeligheden mener “om”.
Jeg skal bruge et GRATIS program, som gør mig i stand til at bruge mit keyboard som klaver eller synthesizer — og som gør det muligt at gemme det, jeg spiller, som wav-filer. Er der nogen, der kender sådan et program?
Shopping i dag:
Jeg har købt mig en ny kontorstol.
Jeg har købt tre små sten, som – vistnok – er superduper for os væddere. I en helsekost-butik. Jeg tror ikke på den slags, nej — men derfor kan det jo alligevel godt være, at det virker. Tænker jeg. Det er falkeøje, agat og jaspis. Og mit højre ben har brug for al den hjælp, det kan få.
Og ikke mindst:
Jeg har købt en trompet. På et lokalt loppemarked. Trut-trutte-rut. Som skinner.

Stor diva-dag i Ringsted. Postbudet (i shorts) har lige været forbi med – både – “Norma” med Maria Callas og Dawn Upshaw: “The Complete Songs of the Auvergne“. Min Upshaw-samling bare vokser og vokser. Har meldt mig ind i Facebook-gruppen “Dawn Upshaw is a Genius”. Og i “Dansk Dick Turpin Union”.
Nye kommentarer