I går var Ane og jeg en tur i Gudes nye bolighus i Ringsted — og jeg har da (vistnok) aldrig oplevet en så lang række af så helt igennem venlige og imødekommende ekspedienter. Som helt indlysende allesammen havde været på et eller andet intensivt kundebetjeningskursus. Absolut topkarakter. Vi fik vand og kaffe og kataloger og visitkort — og alt, hvad der ikke tilfældigvis kostede noget andet, kostede kr. 24.995. Pr. stk. Vi forelskede os lidt i en sofa. Og bagefter gik vi i Jem & Fix – faktisk to gange – og i Lidl. Hvor vi købte is.
På den filosofisk-litterære front: Jeg har læst “Tragediens fødsel” til ende og er nu gået i gang med “Hinsides godt og ondt”. Som også er et værk af Nietzsche.
“Tragediens fødsel” i super-korthed: “Tragediens fødsel”, som var Nietzsches første bog, handler om tragediens død, altså den græske, klassiske tragedies død. Aischylos og den slags. Sofokles. Men i virkeligheden handler bogen om DEN TYSKE ÅNDS KRISE. Stort set al tysk filosofi handler om DEN TYSKE ÅNDS KRISE.
I den græske tragedie, skriver Nietzsche, mødes de to store, græske guder, Dionysos og Apollon. Tragediens ophav er (i) det dionysiske, men formen, “plasticiteten”, er apollinsk. Dionysisk og apollinsk er Nietzsches to hovedbegreber. I hvert fald i “Tragediens fødsel”. Og tragedien dør, mener Nietzsche, fordi ligevægten forstyrres. Det livskraftige, dionysiske (med et freudsk ord) fortrænges — og DEN STORE SKURK, som forbliver DEN STORE SKURK gennem hele Nietzsches forfatterskab, er kunst-haderen og den vil-alting-forklarende Sokrates. Fra og med Sokrates går der svagelighed, sygelighed og livsfornægtelse i ÅNDEN — men med Richard Wagner, lader Nietzsche os forstå, begynder det atter at lysne.
Nietzsche mødte og lærte Wagner at kende, (vistnok) mens han skrev på “Tragediens fødsel”. Senere røg de to TYSKE ÅNDER i dén grad i totterne på hinanden, bl.a. på grund af Wagners “Parsifal”, som Nietzsche (ikke helt urimeligt) opfattede som et kristent værk. Det vil sige: Svageligt, sygeligt, livsfornægtende, sokratisk. Men i starten gik det helt godt.
0 Svar til “Gude og græske guder”