Jeg skulle have været til min svigermors fødselsdag, men måtte - og må - blive hjemme. På grund af dårligdom. Jeg sov det meste af lørdag og gik glip af både brylluppet og Melodi Grand Prix — brylluppet fordi jeg, jvf. min elendighed, var i-søvn-værende. Og MGP fordi jeg ikke orkede det. Men jeg kan forstå, at det var en “russisk flødebolle” - ? - der vandt.
Til gengæld så jeg - lørdag - “Star Wars III: Revenge of the Sith”, som jeg ikke tidligere havde set. Det var, syntes og synes jeg, den mindst ringe af de tre første. Men det siger selvfølgelig heller ikke ret meget. Eller — altså: At det var ret meget. For de to første var himmelrivende ringe.

Og apropos ringe: Jeg har læst de første cirka 120 sider af Rüdiger Safranskis Heidegger-biografi, “En mester fra Tyskland” — og den, bogen, er OVERHOVEDET IKKE RINGE. Faktisk er den fuldstændig fremragende, og jeg anbefaler den varmt og uden forbehold. Ikke kun til folk, der interesserer sig for Heidegger, men til - i det hele taget - folk, der interesserer sig for moderne idé- og kulturhistorie.
Bogens titel, som er dobbelttydig, referer (også) til Paul Celans berømte digt, “Todesfuge“, “der Tod ist ein Meister aus Deutschland”. Du kan læse hele digtet her.
0 Responses til “Heidegger og andre jedier”