Jeg bruger, fordi jeg er samler, gevaldig megen tid på at surfe rundt på nettet for at lede efter bøger (og så videre) om Markis de Sade. Og cirka halvdelen af tiden spilder jeg på at frasortere hende her:
NIgerianske Sade alias Helen Folasade Adu. Og jeg afskyer “Smooth Operator” Sade — og alt, hvad hun repræsenterer. Hele den dér kvalme, rådden-søde sump af SJÆL og inciterende rytmer. Det er sådan, jeg forestiller mig Helvede: En afdeling med soul, en afdeling med r&b, en afdeling med reggae, en afdeling med blues … og så videre. Og en inderste cirkel, hvor det hele mixes LIDT LÆKKERT — beregnet, cirklen, for os med særlig god smag. The horror! Hvem er disse ubegavede mennesker, som frivilligt lytter til den slags? De selvsamme mennesker, tænker jeg, som tror, at musicals kan være kunst.
Og som stemmer på Bendt Bendtsen. Føj.
Bent Bendtsen er et kunststykke i sig selv.
Jeg mistænker ham tit for at have en klemme sat et sted i baghovedet. Hvordan kan man ellers blive så stram i huden, som han er ?
Jeg er VILD med musicals