
Lotte har skrevet et fint blog-indlæg om mit Manniche Pis-projekt. Min egen vurdering er – trods Lottes venlige ord – at det hidtil ikke er gået så godt. Ikke fordi – men tak, Brisser – jeg af natur er for flink, slet ikke, men fordi projektet allerede fra fødslen led under dét, jeg her vil vælge at kalde EN STRUKTUREL FEJL ELLER MANGEL. Der var ganske enkelt noget, som manglede i set-up’et: En sag. Selvfølgelig. Noget at investere min urimelighed i.
Men netop som det stod mig klart, kom (og jeg tøver ikke med at skrive det) Vorherre mig til hjælp. Og tak for det. Jeg havde været på vores lokale tankstation, Pit-Shop, for at købe marmorkage og pibetobak, og mens jeg var derhenne, lod jeg mig også lokke til at købe det nye nummer af “Se og Hør” — som i denne uge bringer et helsides-foto af prins Joakim med bar overkrop. For han er ugens “Se og Hør-mand”. Og dét billede ville jeg da selvfølgelig gerne eje.
Men da jeg kom hjem og slog op i bladet, var det første, jeg så, ikke den kommende gom (og bloggen ønsker til lykke til det royale par) — men Anni Fønsbys bryster. Fuldstændig splitter-hans-jørgen.
Jeg er en voksen mand, og jeg kan tåle det, også selv om det forarger mig — men hvad nu hvis jeg havde været et barn? Eller en kvinde? Hvordan ville jeg så have reageret? Hvilket indtryk ville det så ikke have gjort? Jeg vidste godt, at det var slemt — med al den snak om “pornoficering” og så videre. Men jeg havde aldrig drømt om, at det stod SÅ galt til. Efterfølgende brugte jeg lidt tid på internettet og søgte på diverse ting, og det viser sig – hvis man søger på de rigtige (det vil sige de forkerte) ord o.s.v. – at der er MANGE hjemmesider med pornografiske billeder og filmklip. Fuldstændig ucensurerede og frit tilgængelige for både mænd og kvinder. For slet ikke at tale om mindreårige.
Voksne mænd vil altid have en naturlig nysgerrighed, det er klart. Og det er også sundt nok, som jeg altid har ment. Men i “Se og Hør” … ? Og på internettet, hvor alle andre også kan kigge med? Selv jeg, der ellers ikke er sart, begyndte hurtigt at få kvalme — ikke på egne vegne, sådan set, men mest på vegne af alle de andre, som skulle tvinges til at glo på den slags.
En ny begyndelse: Det skal være slut med pornoficeringen af Danmark!
http://maskulinmodstand.com/?q=blog/jfa/er-vibeke-manniche-bornelaege-hvorfor-forstar-hun-sa-ikke-drenge.html
Om igen. Det kan du gøre bedre. Stoppe pornoficeringen er som at stoppe en tsunami med en kaffekop…
Ja eller at ville vende Nilen med en pind.
Og desuden er Joachim ikke pronoficering. Det er bare RIGTIG dårlig smag. Altså…eller noget…..
Og den der med mindreårige (små teenagere f.eks.), altså de har også skidtet i deres mobiltelefoner. Det er helt normalt det her. Altså Joachim har de ikke på mobilen, vel, men det dersens pornolignende. Det er virkelig overalt.
Jeg tror du må have et fokus. Hvad med at teame op med K4F, de kører en sag imod TØJ til små piger, der er for udfordrende. De siger, det er godkendt af pædofile. Skærer man ind til benet har de ret. (I den sag)
Problemet er bare (der), at hvis du gør det, så vil nogle sige, at du indirekte løber et religiøst ærende. Så der er en anden ting, du også lige skal have med i planen, og det er, hvordan du får installeret en sekulariseret kropsforståelse renset for religiøsitet. Med mindre, selvfølgelig, at du går ind for at præster og søndagsskolelærere gerne må fortælle små børn, at man kan komme i helvede og sår´n.. Hvis de har det der sex før de er gift og sådan.
Jeg tror du får travlt….
Capac og Lotte, det var da en usædvanlig slap holdning at have — og når man tænker på, hvad der står på spil. Uskyldige kvinder og børn. Det er næsten utilgiveligt, faktisk. “All that is necessary for the triumph of evil is that good men do nothing.” Edmund Burke. Det synes jeg, I skulle tænke lidt over.
Det er som at Manniche-pisse mod vinden!
Du har ret, det er slapt
Ja, du mangler en sag – og nej, den har du da ikke endnu. Det er jo dybt godnat:
“der er MANGE hjemmesider med pornografiske billeder og filmklip. Fuldstændig ucensurerede og frit tilgængelige for både mænd og kvinder. For slet ikke at tale om mindreårige.”
Jeg tør vædde på, at du ikke kan dokumentere den uhyrlige påstand. Jeg har været på nettet i over 10 år, og jeg har ved Gud aldrig set den slags! Næh, den må du længere ud på landet med, “Bo”.
(Er du i øvrigt sikker på, at man nødvendigvis må have en sag? Hvad er sagen her? http://www.blog.kvinderforfrihed.dk/?p=383)