Manniche Pis

Jalousi er en meget grim ting. Jeg ved det. Men altså … som om, tænker jeg, at jalousi var DEN ENESTE grimme ting, jeg bar rundt på i mit grødede indre — og at det ville nytte noget at (forsøge at) bekæmpe netop denne … ? Hvis det rent faktisk lykkedes mig at få revet den onde plante op med rode, ville hullet – er jeg sikker på – straks blive overtaget af noget endnu værre. Og er det så ikke bedre, spørger jeg, bare at dyrke sin have, som den er?

Og jeg er jaloux. På de dér bloggere, som virkelig kan sætte sindene i kog, og som (derfor) får mange, mange hits og mange, mange kommentarer. Som er som elendige bilister, der får alle andre til at se rødt.

Zenia skriver i en kommentar:

***

Og for så at komme tilbage til dit spørgsmål om, hvordan du får skabt tilsvarende amok på din blog: jeg tror, du ville kunne opnå det ved at postulere noget på en let angribelig måde. Jeg tror ikke, man nødvendigvis behøver være “bange for emnerne” [...] Jeg tror mere, det er hele den stivnakkede selvretfærdighed …

***

Altså:

1. Vær ikke bange for emnerne.
2. Postulér ting på en let-angribelig måde.
3. Vær stivnakket selvretfærdig.

I can do that. I hvert fald er jeg villig til at prøve — og jeg erklærer følgelig den næste uge for MANNICHE PIS-UGE i bloggen. Manniche Pis er ham hér. Forvent det allerværste — og kom meget gerne med gode råd, hvis jeg begynder at blive for rimelig.

Opdateret:

Og 4. Vær personlig og perfid gå efter manden m/k, ikke efter bolden.
5. Undlad konsekvent at besvare spørgsmål. Angrib.
Og 6. Never look back.

7 Svar til “Manniche Pis”


  1. 1 capac maj 20, 2008 kl. 11:19 am

    Vi glæder os allerede til at se, hvordan Manniche får røven på komedie!

  2. 2 Philip maj 20, 2008 kl. 12:38 pm

    øv også at jeg ikke har RSS feed på min mobil!

  3. 3 Zenia maj 20, 2008 kl. 3:29 pm

    Spændende, spændende. Jeg synes dog stadig, du har en tendens til at være for flink. Det er jo egentlig et kvindesyndrom, men så kan jeg jo passende anklage dig for kvindagtighed, så du har en anklage at øve dig mod.

  4. 4 gorzelak maj 20, 2008 kl. 3:53 pm

    “Zenia”, jeg kan jo dårligt forhindre dig i at skrive kommentarer på min blog, men jeg hverken kan eller vil diskutere med folk, som vælger at være anonyme. Det er simpelthen for slapt.

  5. 5 Anonymia maj 20, 2008 kl. 4:37 pm

    Du skulle nødig snakke! Gorzelak! Som om du kunne overbevise fornuftige mennesker om, at man rent faktisk kunne hedde sådan!

  6. 6 gorzelak maj 20, 2008 kl. 4:41 pm

    Jamen dog. Så er det lykkedes dig at få indsat et link til en eller anden tilfældig side på nettet. Flot! Lad mig gætte: Det er også dig, der indstiller videomaskinen derhjemme, ikke? Du er vel nok dygtig.


Læg en kommentar




Blog Stats

  • 92,221 hits

a