Om at være idéhistoriker

Jeg er idéhistoriker. Det vil sige: Jeg er uddannet i idéhistorie, som er det – vistnok, der på engelsk hedder history of conscience, og som på tysk hedder Geistesgeschichte. Åndshistorie. Som er noget andet end materialhistorie — og også noget andet end filosofi. Filosofi handler om at finde frem til ting – udsagn – som er sande. Idéhistorie handler om at finde frem til ting, som er interessante.

At være idéhistoriker er forbundet med – mindst – to problemer: 1) Ingen går for alvor rundt ude i samfundet og mangler en idéhistoriker, og der er følgelig ikke mange jobs at få. Og 2) Det er svært at forklare folk, når de spørger (og det gør de), hvad en idéhistoriker egentlig laver — og hvad idéhistorie egentlig er … ? Og det er irriterende, fordi det er pinligt, at det er så vanskeligt at sige. Tja-øh.

Men — altså. Ting er jo kun noget, ved vi, på grund af de andre ting, som tingen ikke er. På grund af forskelligheden. Og her er – og derfor dette – et slags billede på, hvorledes idéhistorikeren adskiller sig fra for eksempel historikeren:

Historikeren – lad os kalde hende Ane – ville på fredag tage på tur til Middelaldercentret i Sundby på Falster for at se på riddere og sværd og krudt og kanoner.

Hvorimod idéhistorikeren – lad os kalde ham Bo – på fredag ville deltage i dette symposium om Marquis de Sade. Og han havde sådan set allerede planlagt at gøre det.

Faktisk er historikeren i dette tænkte eksempel også idéhistoriker, og det – indlysende – komplicerer tingene — men i hvert fald: Historikere er – i modsætning til idéhistorikere – sociale væsener, og historikeren vælger derfor tillige at invitere idéhistorikeren med på tur. Og eftersom riddere og sværd selvfølgelig trumfer, går idéhistorikeren glip af sit symposium. Desværre.

4 Svar til “Om at være idéhistoriker”


  1. 1 NAH maj 19, 2008 kl. 6:02 pm

    Bo…jeg er nysgerrig: hvad kommer der til at foregå der hvor historikeren kommer hen (jeg kan næsten gætte det) og der hvor idehistorikeren skulle hen (jeg TØR næsten ikke gætte på det)

  2. 2 Jan maj 19, 2008 kl. 6:04 pm

    Gyldendals Røde Ordbog. Engelsk-Dansk. 10.udgave. 3.Oplag:

    Conscience (fonetisk udtale xxx) sb samvittighed: in all – T sandt at sige, minsandten,; med rimelighed: a matter of – en samvittighedssag.

    Hvordan hænger den engelske titel lige sammen med Ide-historie ;-) ?

    …og med hensyn til Historikeren (vi kan jo kalde hende Ane) og Ide-historikeren (og ham kan vi jo kalde for Bo) og deres tur til Falster……kan man ikke bare sige, at ændringen i Bo’s 1.prioritet (Sade-symposiet) skyldes at at simpelthen er under tøflen :-D ???

    …godt ord igen og god tur til Falster…og ærgerligt med det andet…

    mch
    Jan

  3. 3 Zenia maj 19, 2008 kl. 6:14 pm

    Hm… det lyder som om, du får brug for al din professionalisme, så du kan finde frem til det interessante i Middelaldercenteret. God tur. ;)


  1. 1 Om at være idéhistoriker, 2 « The Jiggly Room Trackback til maj 19, 2008 kl. 7:11 pm

Læg en kommentar




Blog Stats

  • 91,944 hits

Nye kommentarer

gorzelak om No Milk Today
NAH om No Milk Today
gorzelak om No Milk Today
Auld Phart om No Milk Today
NAH om No Milk Today

a