Denne blog er for venlig. Tænker jeg. Måske. Eller — altså: Vi er allesammen for venlige, også jer læsere og kommentatorer. Det er rart at have det rart, det er klart — men er luften blevet for lummer? Er der gået lidt for meget swingerklub i baghuset?
Se nu - for eksempel - Runes blog. Og Vibeke Manniches. Først skrev Rune et indlæg om Vibeke, hvori han kaldte hende “tørklædehysteriets ukronede dronning” — eller. Nej. Først skrev Vibeke en kronik. Vistnok. I en avis. Og så skrev Rune sit indlæg. Hvorefter Vibeke postede et indlæg, hvori hun kaldte Rune “kønsfascist”. Nogle timer efter postede hun et nyt indlæg, denne gang med overskriften “Mænd er diskvalificeret i diskussionen!“. I skrivende stund har sidstnævnte fået præcis 50 kommentarer, herunder flere fra Zenia. Og Hanne C har kaldt Vibeke en “rejekælling”.
Jeg har tre - men kun tre - kommentarer. Desangående. Nummer 1: Rune hedder Engelbreth til mellemnavn. Ikke Engelbrecht. Det er svært, jeg ved det godt, og mange kommentatorer skriver det forkert. Men det er altså Engelbreth. Og 2: Vibeke, du er virkelig dårlig til at sætte kommaer. Det er uforskammet at (ville) rette på andres … og så videre. Men jeg tillader mig alligevel at foreslå, at du arbejder lidt på sagen. Det er meget forstyrrende for læsningen af dine indlæg. Og - endelig - 3: Zenia, jeg fatter ikke, at du orker. Hvorfor orker du?
Og neuroserne: Et interessant indlæg på Center for Vild Analyses blog.
Jeg fatter heller ikke, hvorfor jeg orker. Måske holder jeg op den dag, jeg finder ud af det? :p
Jeg har en bedre bud, tror jeg. Jeg tror at folk orker, fordi Kvinder for Frihed tager (overfladisk) fat i en debat, som de fleste er bange for. Så er KF en legeplads, hvor man kan flirte med sagen uden at få ørene i maskineriet.
Der er tale om signalpolitik, hvor ingen, eller kun de færreste, kommer ind til kernen af problemet.
Og nu jeg er ved ham der Heidegger. Igen den ontologiske differens. Hvis nu det var almen viden (også blandt muslimer) at mennesket ikke ER deres religion, en muslim ér ikke islam, en kristen ér ikke kristendommen osv, så ville debatten måske være mindre farlig. For nuværende handler det mest om tørklæder, symboler, signalværdier og religiøse følelser. Skal man eller skal man ikke respektere og acceptere slige størrelser?
Det er den imidlertid ikke, og derfor kan Kvinder for Frihed m.fl. debattere til højre og venstre uden nogensinden at komme frem til noget interessant.
Principielt set er det underordnet. Man burde slå hjerne til og beskæftige sig med den virkelig interessante debat, og den burde være bannerført af div. filosoffer og idéhistorikere
Så fuldstændig simpel en pointe som, at det ikke er tilladt kvinder i islam at være dommere, ser det ud til, at de fleste har overset. Debatten har altså præmisser der trækker i retning af, at vi i morgen vil se tørklædeklædte kvinder i enhver retssal.
Og det gælder så også Rune, der af en eller anden årsag heller ikke har fat i den lange ende, hvad angår lødig og rationel snak om religionen og dennes placering i samfundet og den menneskelige bevidsthed. Tørklæderne er 100% ligegyldige i denne forbindelse.
Ingen muslim er sit tørklæde, og ingen kvinde er synonym med sin seksualitet jf. KFF´s paroler. Hvis ikke den (erkendelsesteoretiske) distinktion snart kommer ind i debatten, så står vi nok forand endnu et par år med tørklædedebatter osv.
Det er uintelligent at kalde Vibeke for en hysterisk, og det er uintelligent at kalde Rune for kønsfascist. Men det virker. Og så slipper vi/man behændigt for at bruge hjernen på det, den ellers har det glimrende med nemlig: refleksion.
Og så for egen regning. Den dag det bliver forbudt at have tørklæde på, så starter jeg et burkaudsalg til ære for dem, der ellers ville skulle tvinges ud af den. Og den dag alle religiøse symboler bliver forbudt i det offentlige rum mere generelt, da får jeg tatoveret et kors i panden.
Det er som om at ingen af parterne har forstået, hvad det der med frihed handler om.
Hov, jeg mente selvfølgelig ikke, at det er det Zenia gør. Jeg tænkte mere generelt. Hvorfor MAN har den debat bl.a. på KFF
Ja. Jo. Ja. Men hvad jeg virkelig gerne vil vide, er dette: Hvordan får jeg sat tilsvarende AMOK i min egen blog?
Det er pænt af Lotte af slå fast, at hun ikke mener, det er det, JEG gør, men at det er det, MAN gør.
Alligevel har hun vel en pointe? Jeg har ikke tænkt over det på den måde, men jeg kiggede faktisk herind på bloggen i denne sene nattetime, fordi dit spørgsmål har sat tanker i gang: Hvorfor orker du det her, Zenia?
Det letkøbte svar er jo, at de kvinder pisser mig af, og så er det nemt at lire nogle harske gloser af over for dem - så kan man ligesom lægge dagens frustrationer dér… det er bare ikke sandheden. I virkeligheden tror jeg ikke, det for mig handlede så meget om sagen, som det handlede om retorikken - om den form, kommunikationen antager på Vibeke Manniches blog.
Måske er jeg ene om det - i hvert fald har jeg talt med folk, der ikke oplever skrevne kommentarer på samme måde som jeg - men når jeg læser, er der en form for lydbillede i mit hoved, herunder et tempo, som jeg opfatter nærmest ubevidst, mens jeg læser. På Vibeke Manniches blog er tempoet højt og lyden skarp og agressiv. Herinde - og på andre af de blogs, jeg læser til dagligt og sætter pris på at følge med i - er stemmerne afdæmpede og tempoet langsomt.
Det, jeg så bemærkede er, at når jeg kommenterer på K4F-bloggen, så kan jeg ikke selv få tempoet ned. En kommentar som denne her ville jeg slet ikke kunne have skrevet derinde. Hvorfor? Jeg bemærkede også, hvordan mine egne indspark blev præcis det, jeg kritiserede modparten for: monologiseren, hvor jeg blot brugte modpartens udsagn som ressource til at fremføre mine egne pointer. Det er slet ikke uinteressant at bemærke, hvordan kommentarer forløber på forskellige blogs. Nu, hvor vi taler om kulturforskelle, så vil jeg hævde, at forskellige weblogs fremtræder som forskellige små kulturer, hvor måden at “være sammen” på varierer utroligt meget.
Og for så at komme tilbage til dit spørgsmål om, hvordan du får skabt tilsvarende amok på din blog: jeg tror, du ville kunne opnå det ved at postulere noget på en let angribelig måde. Jeg tror ikke, man nødvendigvis behøver være “bange for emnerne”, sådan som Lotte lægger ud med at sige. Jeg tror mere, det er hele den stivnakkede selvretfærdighed, Manniche og nogle af de andre møder verden med, der får os (mig,i hvert fald) til at føle en indignation: “Slap dog af!” - eller noget i den stil.
Nå, jeg ved egentlig ikke, hvor jeg vil hen med det her - måske er det i virkeligheden nogle gange de bedste kommentarer… der hvor man bare sludrer om det, der nu falder en ind efter at have læst noget og tænkt det videre? Om det så også er en monologiseren mere end det er dialog, skal jeg ikke kunne sige - og det er egentlig også det her indlæg uvedkommende… det er blot min egen lille kæphest for tiden, som jeg åbenbart ikke lige har kunnet parkere hjemme i stalden. :0)