Det kunne godt lyde som om – når man læser i min blog – at jeg for tiden køber en hel del ting og sager. Bøger og CDer og den slags. Tillige for tiden — ligesom jeg plejer. Men forklaringen, hvis dette forekommer at være tilfældet, er enkel og ligetil: At – nemlig – det gør jeg også. “Min arbejdsløshed,” som Anker Jørgensen engang sagde, “er mit universitet”. Jeg læser og læser og lytter og læser, og jeg har ikke engang – har I bemærket det? – tid til at spille “World of Warcraft”.
Modtaget med posten i dag: “Psychopathia Sexualis”, en amerikansk udgave fra 1945 — med følgende PUBLISHER’S PREFACE:
“The sale of this book is strictly limited to members of the medical and legal professions, to teachers and Post Graduate Students in the subject, educational institutions, libraries, book jobbers and book stores and not to the general public.”
Og dagens investering:
– en 15 CD-Decca-boks med syv Puccini-operaer. Med ZE DIVINE TEBALDI. J. Gibbons, London: “I can think of no better set of Puccini’s major operas. An essential purchase.” Kr. 199,95 i TP. Det er lidt under kr. 13,50 pr. CD. Og jeg kunne altså ikke lade den stå. Boksen. Quoting Inspector Morse: “I like Puccini”.
Til gengæld – så – må “Væren og tid” vente en omgang, for der må jo dog være MÅDE … som man siger. Og selvom barske heideggerianere givetvis ville mene noget andet, står jeg jo ikke ligefrem og MANGLER bogen akut. Jeg vil bare gerne have den.
Til glæde for de af jer, der aldrig har hørt om manden: Martin Heidegger var en tysk filosof og skiløber, som tilbragte stort set hele sit liv i Freiburg og Marburg. Mange ansér ham for at være en af det 20. århundredes største filosoffer — og mange, men nogle andre, ansér ham for at være en af det 20. århundredes største vrøvlehoveder. En hårfin grænse adskiller den ene slags fra den anden. Det er muligt, at jeg husker forkert, men jeg skriver det alligevel: Da den engelske filosof A.J. Ayer hørte om Heideggers bortgang, var hans eneste kommentar, “Nå, så er den gamle tosse endelig død” — en bemærkning, som Gadamer, en anden filosof, aldrig tilgav ham.
Men i hvert fald: Heidegger, hvadenten han var genial eller gal, har haft en enorm indflydelse på senere, fastlands-europæisk filosofi, herunder i Frankrig og i Tyskland. Heideggers hovedværk, “Væren og tid” – og det lyder meget bedre på tysk, “Zsein und Zeit” – udkom første gang i 1927, og det var dengang, som det fortsat er, stort set ulæseligt. Eller — altså: Bogen er meget svær at forstå. Nogle filosofiske værker er ret nemme at gå til, hvorimod andre er mere vanskelige. “Væren og tid” er latterlig svær, og bogen kan ikke læses uden assistance fra sekundærlitteratur, guider o.s.v.
Når “Væren og tid” – og (også) Heideggers senere filosofi – er så svær at have med at gøre, så skyldes det ikke kun filosoffens mangel på evner med hensyn til pædagogisk fremstilling – og/eller eller mangel på vilje – men i endnu højere grad at Heidegger som udgangspunkt for hele sin tænkning stiller sigselv et af de allerstørste, men også et af de mest skrup-umulige spørgsmål, som det overhovedet er muligt at stille. Nemlig dette: “Hvad er væren?”
Heidegger skelner – og derfor mine små morsomheder de seneste dage – mellem VÆREN og VÆRENDE. Det VÆRENDE er det, der er: Alle tingene, os, græsset, Volvoerne, atomerne, citrusfrugterne, Cecilie Hother o.s.v. Vi mennesker ER på en anden måde, end Volvoerne er, og det er meget vigtigt. Men vi er VÆRENDE.
Det VÆRENDE er alt det, der er — og svaret på spørgsmålet, “Hvad er det værende?”, er, at det er universet med alt, hvad det indeholder. Og andre universer, hvis de findes. Alt det hele. Men det er ikke det, Heidegger spørger om. Han spørger, “Hvad er væren?” Hvad er denne VÆREN, som er det, alt, hvad der er VÆRENDE, har tilfælles? Hvordan skal vi begribe VÆREN?
Jeg hverken kan eller vil forsøge at redegøre for, hvordan Heidegger besvarer dette voldsomme spørgsmål — og det interesserer mig egentlig heller ikke ret meget. Eller — jeg mener: Jeg er ikke nogen stor filosofisk begavelse, og jeg går ikke rundt i Ringsted og er optaget af store, filosofiske tanker. Som sådan.
Men: Heidegger besidder – besad – en af de kvaliteter, jeg personligt værdsætter: Han var en god LÆSER. Det betyder ikke så meget for mig (som i parantes bemærket under alle omstændigheder faldt i Feyerabends fad som spæd), om Heideggers filosofi er dybsindig og PROFOUND eller skør. For Heidegger kunne LÆSE. Han kunne åbne en tekst og gå ind i den. Og dét kan jeg bruge til noget.
Ja altså med risiko for at få ørene i maskineriet. Så mener jeg, at Heidegger er latterlig nem.
Øøøøhh….
Uddybning….
Ok. Indlysende. Det kan godt lade sig gøre at læse SuZ, det skal bare ske LANGSOMT !!!!
LAAAAANGSOMT !!!
Der er selvfølgelig terminologien, men også den er indlysende. Det største problem er hans perspektiveringer, der knækker filmen fra tid til anden (for man selv mangler den viden han henviser til), men hvis man ser bort fra det, så er det enkelt.
Dasein = der-væren= INTET værende er uden værende, du, man, den, det, de, dem, deres. ALT er en del af et net.
Mere banalt bliver sagen (livet) da vist ikke??
Og så skal man tænke. Efterprøve, forsøge at bryde udsagnet ned. Eksisterer der mon NOGET, der ikke er i omgang med noget andet?
Hmmmm….
Angst….??
Ja angst. Værens intet. Det, der står HELT alene og bare larmer….Det er ikke en følelse, det er en stemning. Lidt som med kærlighed, når den kommer forbi i rendyrket form.
Og sådan kan man blive ved.
Det gælder om IKKE at falde i “det her er for svært fælden”
Sein und Zeit kan enhver læse. Enhver kan også forstå den. Spørgsmålet er, imidlertid, om de/man har tålmodighed til at tænke tingene efter og samtidig holde tungen lige i munden.
Væren og det værende. Ja, den ontologiske differens. Den er GENIAL. Jeg kommer mig aldrig over den. Tænk hvad man kan bruge den til, hvis man tænker sig om.
Hvis alle mennesker havde bevidsthed om den distinktion, da ville verden være et meget bedre sted. Er jeg overbevist om. Ok, nu bliver jeg vist også sværmerisk. Jeg mener det seriøst. Men banalt betragtet. Hvis ALLE forstod, at et værende (f.eks. en person) ikke ER sit genstandsfelt men at DET genstandsfelt bare er en måde at forstå noget på, udlægge noget på, sige noget på….
Tænk, hvad det kunne gøre for verdensfreden.
Og ps. jeg havde en studiekammerat, der ved sit møde med Heidegger begyndte at tale om støvsugerværen i en eksamensopgave. Jeg tror det er nødvendigt, når man arbejder sig ind i ham.
En spurgte mig engang; vil det sige, at en busbillet også har en væren. Ja det vil det faktisk, også selv om den ikke er levende. Den har stadig en væren, som henviser til noget andet værende (mennesket. bussen, trykkeriet, automaten, hånden der viser den frem osv osv osv.
Andet er det såmænd ikke.
Ps. Det her ord: heideggerianere
Den er grum. Der eksisterer ikke noget, der hedder det. Heidegger ville vende sig i graven. Fordi: Fordi: at være Heideggerianer er netop IKKE at være det. Årsagen er: med Heideggers egne ord (Wege nicht Werke) Den oprindelige græske betydning af ordet metode kommer af ordet vej. Der eksisterer altså ingen metode, hvad der vel ligger i at kalde sig Heideggerianer, der eksisterer kun en vej(veje). Mennesker er altid allerede i gang med at stille spørgsmålet angående værens mening, der kan derfor ikke udledes en egentlig metode. Gadamer, Strauss, Arendt, litteraten Hakon Jørgensen etc. Alle forskellige veje – ingen faste metoder. Hvis man kalder sig Heideggerianer har man, efter min mening, ikke forstået den væsentligste pointe.
Den skulle jeg da lige omkring. Nu jeg var i gang med at spille smart, eller hvad det nu var, jeg begav mig ud i tidligere.
Hej Lotte. Velkommen til og tak for dine gode og konstruktive indspark. Og, altså, man må jo gerne være smart, hvis man er det … Eller hvordan jeg nu skal udtrykke det. Selvfølgelig. Men hvis man ikke er det – som f.eks. jeg ikke er det – er det klogest at træde lidt varsomt.
Jeg læser Heidegger af – netop – den årsag, af (eller på) den grund, du skriver om i din kommentar nummer to: Ikke for at gå i Heideggers spor på de samme veje, men for at lade mig inspirere af hans måde at finde vej på. Eller hans måde at lave stier. Det – som skrevet – kan jeg sagtens bruge til noget.
Det er i øvrigt et helt kanon-flot navn, du har. Hvordan får man sådan et?
Ja for at svare direkte. Så gifter man sig med mig. Men det var næppe det, du mente
Min oldefar havde lidt storhedsvanvid, han boede i Frøiksby (mellem Horsens og Vejle) Han gad ikke hedde Hansen. Ikke godt nok til en præst, mente han. Så han købte Frøik.
MINUS at man ALTID skal stave det.
Schlosshauer kom til et par generationer senere (farmor), det er hollandsk og betyder vist vinbonde. Godt nok til mig, jeg elsker vin, Amarone.. Altså en vinbonde fra en tidligere jysk by ud af en slægt med storhedsvanvid. En win – win !!
Jeg har modtaget mange “tæv” for at være forgabt i Heidegger. Nogle har endda foreslået, at der er tale om et faderkompleks. Don´t care. Hellere kompleks end slet ikke.
Fra tid til anden påstår jeg, om Heideggers filosofi: It´s a wrap. DEN pisser som regel folk af. Men det må de selv om. Heidegger er endnu ikke gendrevet ordentligt. (hvad jeg har kendskab til). Og så er der endnu for mange ubesvarede spørgsmål (i forhold til andre filosoffer) der mangler opmærksomhed. konsekvensen af f.eks. den ontologiske differens er enorm. Distinktionen mellem væren og det værendes væren er den største bedrift siden Kant. Hmm…måske også receptionshistorien efter Nietzsche, særligt litterært… hmmm….
Jeg ønsker dig held og lykke med din læsning. SKULLE du få brug for krykker, så mener jeg at K.E. Løgstrups fremstilling “Martin Heidegger” er den bedste. Men start forresten med Thomas Schwartz Wentzer efterskrift. Og så er der den her udsendelse: http://www.dr.dk/P1/Eksistens/Udsendelser/2007/05/21155218.htm
Thomas Schwartz Wentzer, han styrer for vildt ! Helt nede på jorden og aldeles ukrukket.
Tak for tippene — og tak for links. Overvej, hvis du kommer til at kede dig og i øvrigt føler dig gavmild, at tage mig i skole. Jeg ville elske at (kunne) skrive det på mit CV, “Modtaget undervisning i Heideggers filosofi ved privatdocent cand.mag. Lotte Schlosshauer Frøik”. Og et diplom med guldtryk … ville jeg også gerne ha.
Lytter til Schwartz Wentzer.
*griner højt*
Heidegger gider jeg altid tale om. Hvis du støder på noget, der er for langt ude, eller bare mangler en at vende den med, så giv endelig lyd. Der er for langt mellem snapsene, hvad angår mennesker, der “køber” hans filosofi og GIDER tale og skrive om den uden i samme åndedrag også at ville opfinde den dybe tallerken.
Egentlig vil(le) Heidegger kun en ting, hvis man skærer ind til benet. Han vil beskrive, hvad er, ér.
Du kan se den problematiseret, tematiseret og fanget polemisk f.eks. her:
http://eksistens.files.wordpress.com/2007/07/u.jpg
Den er ikke meget længere.