
Det er blevet fredag, jeg har i nat haft forfærdelige mareridt — og i den næste uges-tid vil jeg i bloggen præsentere nogle af de Bildende Kunstnere Som Har Gjort Størst Indtryk På Mig Uden At Jeg Helt Skal Kunne Sige Hvorfor Men Det Er Jo Også Ligegyldigt (BKSHGSIPMUAJHSKSHMDEJOL). Jeg gider - nok - ikke skrive så meget om dem, de respektive kunstnere, for jeg føler mig lidt doven. Men jeg kan da poste nogle billeder. Som siger mere end tusind ord. Som bekendt.

Første i rækken er Joseph Beuys — og Joseph Beuys’ fedtstol, som er et af mine alletiders-yndlingskunstværker. Jeg var i en periode meget optaget af Beuys — hvilket faktisk, syntes og synes jeg, var - og er - lidt svært at være. Ligesom det er svært at være optaget af Lacan. For eksempel. Man har jo, hvis man er et ordentlig, vestjysk menneske, aldeles ikke lyst til at fremstå som, blive mistænkt for at være lacanianer, en discipel, eller at lade sig inficere med vrøvl. Og tilsvarende har man ikke lyst til at komme Beuys-tilbederne alt for nær.
Dagens anbefaling: Bestil “The Essential Joseph Beuys” via bibliotek.dk — og se billederne. Eller søg efter billeder på Google. Beuys-mp3-filer kan gratis og lovligt downloades her.
0 Responses til “BKSHGSIPMUAJHSKSHMDEJOL, 1”