Hekse

Brian skriver: “Bo, husk heksene” — og ja. Godt. Selvfølgelig. Jeg orker ikke den lange historie, så I får den korte: Jeg sendte på et tidspunkt en email til Cyprianus, netværket for hekse i Danmark, men desværre hørte jeg aldrig fra dem. Jeg ville ellers gerne abonnere på deres blad, hvori de blandt andet skriver om trylleremser og ordmagi — og om at være heks i en storby. For eksempel.

Men altså.

Her er, hvad Per Meistrup har at fortælle om heksesabbaten:

“Selve sabbatten har været et sandt orgie [...] Værten er iført traditionel galla-uniform (ugudelig ged) og tager naturligvis selv imod sine gæster. Man hilser ham behørigt efter etiketten ved at vende hovedet bort. Derefter følger den obligatoriske ofring af sorte lys eller nyfødte børns navlestreng. Så udføres traditionen med at kysse værtens bagdel. Bagefter serveres festmenuen, der består af stinkende mad og kulsort vin, skænket i snavsede drikkehorn. Efter spisningen er der dans hele natten til sjofle sange akkompagneret af sækkepiber og trommer – og gæsterne skal selvfølgelig også nå et intimt forhold med værten selv. Det kan næppe undre nogen, at adskillige hekse var så udmattede efter sabbatten, at de ofte måtte holde sengen i flere dage.”

Ask-Alex.dk kalder sabbaten et “orgie af mad, druk og sex” — hvilket i øvrigt minder mig om, at jeg skal nævne, at der i netop disse dage er en slags byfest i Ringsted.

Her er nogle heksesabbat-billeder: 1, 2, 3, 4 og 5.

Heksesabbaten var – er – ifølge folketroen heksenes fest, hvor heksene mødes og opfører sig helt enormt hekseagtige. Det vil sige – for os pæne, gudelige bedsteborgere – PERVERST og REVERST, løssluppent, umoralsk og baglæns eller bagvendt. Som Meistrup beskriver det. Heksene hilser ikke værten – den hornede gud – ved at se på ham og smile, men ved at vende ansigtet bort. De kysser ham ikke på kinderne eller munden, men på bagdelen. Maden er ikke lækker, men ulækker. Og så videre. Alting vendt på hovedet og med røven i vejret: Stinkende, sjofelt og ikke spor missionær-stilling. Erotisk og kaotisk.

Jeg skriver – pludselig – om heksesabbaten, fordi jeg gennem flere år har ønsket mig et maleri, der forestillede … etc. Set med en kunstners øjne og malet med en kunstners pensel. Og jeg tillod mig at spørge Brian, da han forleden besøgte mig, om han eventuelt havde mod på at prøve.

Nu venter jeg i spænding.