Traci Lords fylder rundt, og bloggen ønsker til lykke.
Traci Lords var i firserne - som alle, der ikke har levet en unormalt beskyttet tilværelse (eventuelt på statens regning og/eller i meget lukkede rum), vil vide - en af verdens mest berømte pornostjerner. Senere afslørede hun, at hun - da hun søgte sit første pornojob - havde forfalsket sine egne papirer, og at hun - faktisk - kun havde været 15-16 år. Det vil sige: Under den kriminelle lavalder i USA. Alle Lords-filmene, og der var mange, som hidtil havde været helt almindelige pornofilm, nogle bedre end andre, forvandlede sig OVER NIGHT til børneporno. Alle undtagen én. Vistnok. Til producenternes og hendes medspilleres forsvar: Ingen kunne se (eller høre eller fornemme), at den veludviklede Lords ikke var helt så gammel, som hun selv sagde, at hun var. Filmene distribueres fortsat og kan helt legalt og uden problemer erhverves i - for eksempel - Danmark. En god håndfuld er tilgængelig i Collector X-serien. Men lad være med, hvis han beder dig om det, at sende nogle af dem til din onkel i USA. Eller sende ham billeder eller klip via email.
Traci Lords’ virkelige navn er i øvrigt Nora Kuzma. Tracy Lord er navnet på Katharine Hepburns rolle i Cukors filmklassiker “The Philadelphia Story“.
0 Responses til “Til lykke til Traci Lords”