Bloggen holder lukket i juni

Jeps. Bloggen holder ferielukket. Pas godt på jer selv og hinanden imens.

Besøg fra LA

I dag havde Ane og jeg besøg af vores gode, amerikanske venner, Tony og Janine — og Janine viste os et gammelt maleri, hun havde fundet og købt i en antikforretning i Odense: Landskab med Skanderborg Slotskirke — vistnok set, blev vi enige om, fra Lillesø-siden. Ret pudsigt. Og nu ender det altså, maleriet, i Los Angeles.

Gude og græske guder

I går var Ane og jeg en tur i Gudes nye bolighus i Ringsted — og jeg har da (vistnok) aldrig oplevet en så lang række af så helt igennem venlige og imødekommende ekspedienter. Som helt indlysende allesammen havde været på et eller andet intensivt kundebetjeningskursus. Absolut topkarakter. Vi fik vand og kaffe og kataloger og visitkort — og alt, hvad der ikke tilfældigvis kostede noget andet, kostede kr. 24.995. Pr. stk. Vi forelskede os lidt i en sofa. Og bagefter gik vi i Jem & Fix – faktisk to gange – og i Lidl. Hvor vi købte is.

På den filosofisk-litterære front: Jeg har læst “Tragediens fødsel” til ende og er nu gået i gang med “Hinsides godt og ondt”. Som også er et værk af Nietzsche.

“Tragediens fødsel” i super-korthed: “Tragediens fødsel”, som var Nietzsches første bog, handler om tragediens død, altså den græske, klassiske tragedies død. Aischylos og den slags. Sofokles. Men i virkeligheden handler bogen om DEN TYSKE ÅNDS KRISE. Stort set al tysk filosofi handler om DEN TYSKE ÅNDS KRISE.

I den græske tragedie, skriver Nietzsche, mødes de to store, græske guder, Dionysos og Apollon. Tragediens ophav er (i) det dionysiske, men formen, “plasticiteten”, er apollinsk. Dionysisk og apollinsk er Nietzsches to hovedbegreber. I hvert fald i “Tragediens fødsel”. Og tragedien dør, mener Nietzsche, fordi ligevægten forstyrres. Det livskraftige, dionysiske (med et freudsk ord) fortrænges — og DEN STORE SKURK, som forbliver DEN STORE SKURK gennem hele Nietzsches forfatterskab, er kunst-haderen og den vil-alting-forklarende Sokrates. Fra og med Sokrates går der svagelighed, sygelighed og livsfornægtelse i ÅNDEN — men med Richard Wagner, lader Nietzsche os forstå, begynder det atter at lysne.

Nietzsche mødte og lærte Wagner at kende, (vistnok) mens han skrev på “Tragediens fødsel”. Senere røg de to TYSKE ÅNDER i dén grad i totterne på hinanden, bl.a. på grund af Wagners “Parsifal”, som Nietzsche (ikke helt urimeligt) opfattede som et kristent værk. Det vil sige: Svageligt, sygeligt, livsfornægtende, sokratisk. Men i starten gik det helt godt.

“Subject’s name is John Kramer. 52 year old male. Caucasian. He’s seen better days.”

“Saw IV” havde dansk premiere i begyndelsen af november 2007, men jeg så først filmen i går. Jeg er cirka et halvt år bagefter med alting.

Jigsaw alias John Kramer alias Tobin Bell er død. Han blev dræbt i slutningen af “Saw III”, og han er – altså – virkelig død. Ikke bare Michael Myers-død, men død-død. Og obduceret. Men da patologen åbner mavesækken, finder han et bånd — og så videre. “By hearing this tape, some will assume that this is over, but I am still among you. You think it’s over just because I am dead. It’s not over. The games have just begun.”

I seriens fjerde INSTALLATION får vi mere at vide om John Kramers baggrund, og how he got to be that way. Allerede fra første film stod det klart, at Jigsaw ville indskrive sig i den – trods alt – forholdsvis korte række af TRULY AWESOME HORROR BAD GUYS, som også inkluderer – blandt andet – Freddy Krueger og Hannibal Lecter. For eksempel. Og Jason Voorhees. Og The Tall Man. Og Pinhead.

Det er måske plat, men jeg skriver det alligevel: At disse oprigtigt skræmmende figurer – i det mindste for en kort bemærkning – gør ondskabens til noget satanisk og spektakulært, noget u-banalt — og at vi netop derfor tiltrækkes af dem. De må helst ikke, hvis de skal fungere, blive latterlige (som Freddy Krueger efterhånden blev latterlig), de må ikke krammes ihjel (som Darth Vader nu er krammet ihjel), og de må ikke opløses i forklaringer. Den slags har man – som seer – aldeles ikke brug for. Tværtimod.

Men man har – som seer – brug for et slags psykisk forsvar mod rædslen — og forsvaret kan altså ikke bestå i, som det ellers ofte gør ude i virkeligheden, forsøg på humoristisk eller intellektuel distanceren. Så i stedet vælger vi en tredje mulighed: Vi forsøger at alliere os med skurkene, dyrker dem og mytologiserer dem. Vi gør os til ofre for et slags Stockholmsyndrom.

Og Jigsaw-mytologien – og det var egentlig bare dét, jeg ville sige – er under fortsat udvikling.

“Saw V” er på vej.

Markhsios nte Sant

Seneste 4 tilføjelser til min Sade-samling: En italiensk bog, en tysk bog, en fransk bog — og en græsk.

“Men mennesker i Middelalderen var generelt også temmelig religiøse … “

Kristeligt Dagblad: “Et relikviekors med et særligt hulrum, der kan have rummet en træsplint af Jesus-korset eller en knoglesplint fra en helgen, har netop set dagens lys i en arkæologisk udgravning i Aalborgs gamle middelalderby. [...] – Men mennesker i Middelalderen var generelt også temmelig religiøse, fortæller Stig Bergmann Møller, museumsinspektør på Nordjyllands Historiske Museum.” Mere her.

Hvilket – fordi jeg er en kringlet og sær person – minder mig om, at jeg for efterhånden flere uger siden forærede Ane et eksemplar af denne bog:

Erling Haagensens “Tempelherrernes skat” — hvori forfatteren, så vidt jeg har forstået det, forsøger at sandsynliggøre den udmærkede teori, at gralen er på Bornholm. Men har hun læst den, Ane? Nej. Ikke endnu. Til trods – også – for den flotte forside.

Lene Espersen vil gøre det strafbart at surfe på hjemmesider med børneporno

24timer, tirsdag den 27. 5. 2008: “I går sagde justitsminister Lene Espersen (K), at hun vil gøre det strafbart at surfe rundt på hjemmesider med børneporno.” Side 4. Urban, samme dag: “I tråd med Europarådet ønsker hun nu at gøre det strafbart at surfe på børnepornosider. Hidtil har det kun været muligt at straffe folk, der enten distribuerer, downloader eller betaler for at få adgang til seksuelle billeder af børn.” Side 4.

Her er, hvad der – helt nøjagtigt – står i Europarådets “Council of Europe Convention on the Protection of Children against Sexual Exploitation and Sexual Abuse” (CETS No. 201):

***
Article 20 – Offences concerning child pornography

1 Each Party shall take the necessary legislative or other measures to ensure that the following intentional conduct, when committed without right, is criminalised:

a producing child pornography;
b offering or making available child pornography;
c distributing or transmitting child pornography;
d procuring child pornography for oneself or for another person;
e possessing child pornography;
f knowingly obtaining access, through information and communication technologies, to child pornography.

2 For the purpose of the present article, the term “child pornography” shall mean any material that visually depicts a child engaged in real or simulated sexually explicit conduct or any depiction of a child’s sexual organs for primarily sexual purposes.

3 Each Party may reserve the right not to apply, in whole or in part, paragraph 1.a and e to the production and possession of pornographic material:

– consisting exclusively of simulated representations or realistic images of a non-existent child;

– involving children who have reached the age set in application of Article 18, paragraph 2, where these images are produced and possessed by them with their consent and solely for their own private use.

4 Each Party may reserve the right not to apply, in whole or in part, paragraph 1.f.

***

“I tråd med Europarådet,” som Urban formulerer det, er det altså fuldstændig op til os selv, d.v.s. vores egen, juridiske vurdering, om vi i Danmark ønsker at gøre det strafbart at surfe på børnepornosider. Jvf. paragraf 4 i ovenstående.

Ifølge de nævnte aviser har de politiske ordførere nærmest stået i kø for at bifalde Espersens udmelding. Jeg, der næppe er klogere end disse ordførende, synes imidlertid, at den – udmeldingen – er ret bekymrende. Som udgangspunkt. Jeg ser ingen speciel grund til at gøre livet nemt (eller undlade at gøre livet sværere) for pædofile — men det er selvsagt af afgørende betydning, at ingen uretmæssigt hænges ud eller kommer under anklage for at være pædofil.

Det – som Anders Lund Madsen ville sige – “operative ord” i Europarådets paragraf 1.f. er “knowingly” i “knowingly obtaining access”. Hvis vi på en eller anden måde kunne spore os ind på og indfange de netbrugere, der bevidst, “knowingly”, surfer efter børneporno på nettet — uden samtidig at komme til at mistænkeliggøre en masse uskyldige borgere, som bare kommer til at klikke på de forkerte links … ? Men hvordan skulle det kunne lade sig gøre? Og jeg spørger – altså – fordi jeg ikke kan gennemskue det.

Helt indlysende kan man jo ikke gøre det forbudt at google “pædofili” eller “børnesex”, ligesom man heller ikke kan forbyde “børn og sex” eller “preteen”. Og man kan heller ikke lave sådan en amerikansk-inspireret three strikes-model … I ved nok. Du må google “børn og sex” to gange, men hvis du gør det tredje gang, kapper vi din netforbindelse. For hvad nu hvis vedkommende er børnelæge? Eller romanforfatter? Eller bare en helt almindelig mor eller en far, som gerne vil vide noget om lille Sørens infantile, seksuelle udvikling?

Kommer vi ikke meget hurtigt i problemer med retssikkerheden? Med ytringsfriheden? Med retten til fri informationssøgning?

Og nu Nietzsche

Efter at have læst Safranskis 450 sider om Heidegger overvejede jeg at læse – for afslapningens skyld – noget Hegel. Men Ane nedlagde veto. Hun ville – vil – ikke have den slags i sit hjem — “Men hvad med Kant?” Spurgte hun. Og jeg forsøgte. Men opgav hurtigt igen. Nu er vi imidlertid – som det sker i alle gode forhold, når bare man er tålmodig og forstår at tage hensyn til hinandens behov – nået frem til en kompromis-kandidat, nemlig Nietzsche.

Hvis Heideggers (senere) værker er, som Safranski meget kvikt karakteriserer dem i sin biografi, en slags “filosofisk dadaisme”, så er Nietzsches værker — hvad? Jeg har aldrig brudt mig om at læse Nietzsche, men nu gør jeg det – altså – alligevel. “Tragediens fødsel” — som optakt til “Orestien“. Det er vistnok først og fremmest et spørgsmål om temperament. Jeg har lidt svært ved at snuppe Nietzsches opblæste stil, hans patos og hans arrogance. Men måske kan man vænne sig til det.

Nyt tag: nietzsche.

Jiggly Consensus 2008

For nogen tid siden brokkede jeg mig her i bloggen over den fuldstændig uhyrlige mangel på konkret UDKOMME af vampyrforskningen i Danmark. Zombieforskningen har det, kan jeg betro jer, langt bedre — omend jeg ikke kan indvie jer i specifikke detaljer. Uden – umiddelbart efterfølgende – at måtte insistere på “summary liquidation”. Desværre. Men uden at røbe for meget: Der arbejdes blandt andet på INITIATIVER – som vi kalder det – der skal forhindre zombier i at optræde som sådanne i danske retssale, i vuggestuer, børnehaver, i Folketinget og så videre. Vi har gode folk på sagen.

MEN … For her i bloggen har vi det, som DR har det: Der er aldrig noget, der er så godt, at der ikke er grund til BEKYMRING. Der investeres stort i zombieforskningen og i diverse tiltag, men bruges pengene rigtigt? Zombietruslen er reel, men vi har jo – altså – også andre problemer. For eksempel – som fremhævet – vampyrerne. Hvor stort er zombie-problemet, når vi sammenligner med andre? Hvor påtrængende er det, at vi løser det? Hvor store er de potentielle omkostninger, såfremt vi vælger at prioritere anderledes? Og hvor – hvis vi skal bruge skattekroner på sagen – får vi mest ud af vores investeringer?

Det er, synes jeg, væsentlige spørgsmål. Man bliver næppe populær af at stille dem, jeg ved det — og vi skal nok ikke forvente os et udspil fra politikerne. Hvis jeg kender dem ret – og det gør jeg – er der ingen af dem, der tør gå ind i dén diskussion. Men måske var det noget for Cepos … ? Hvem skal man henvende sig til for at få en troværdig, økonomisk analyse? Helt sikkert ikke Forsvarsministeriets egne folk — og finansministeren har jo for tiden, som vi alle ved, lidt travlt. Med ting og sager.

Forslag modtages gerne.

“You’re out of control! All this ends here! Under executive order 1 3 4 5 issued by Chairman Wesker for insubordination and gross misconduct in the field, I sentence you to summary liquidation.”

Man ved, det bliver en fed film, hvis a) Ava Devine er med, b) der er en vampyr, eller c) der er nogen, der siger sådan, “I sentence you to summary liquidation”.

Set siden sidst: “The Gravedancers“, som du helt roligt kan lade ligge i rodekassen, også selv om den kun koster kr. 29,75 — og “Resident Evil: Extinction“, instrueret – ja – af Russell “Highlander” Mulcahy. ESSENTIAL VIEWING for alle os, som er seriøst bekymrede over det dér med zombierne — og hvordan det hele skal gå. Milla Jovovich var – er – mindst lige så sej, som hun plejer at være — men denne gang a) er der flere af hende, og b) hun er bevæbnet med kukri-knive. Så det er bare top dollars.

De næste to film i min bunke er hhv. “Cold Creek Manor” og “Saw IV“. Forsøgte at se “8MM 2“, men opgav allerede efter 5-6 minutter.