Verdens allerførste filosof - af dem, vi kender til - hed Thales, og han mente, at vand var altings grundstof. Det var ikke nogen dårlig teori. Levende væsener er afhængige af vand, og vand var det eneste materiale, som Thales kendte i både flydende, fast og gas-form. Altså: Som flydende vand, som is og som vanddamp.
Jeg sad og læste om Thales - i ungdomsbogen “Jagten på sandheden” - da HÅNDVÆRKEREN i formiddags bankede på. Vi har haft nogle fugtproblemer — og efter at have fjernet alle fliserne i gulvet i vores brusekabine og (talte han) 38 fliser på den ene væg, kunne han konstatere, at der var drivvådt nedenunder. I morgen vil han forsøge at lægge nye fliser. I værste fald bliver han ikke færdig før torsdag, og vi kan (under alle omstændigheder) ikke komme i bad, førend projektet er fuldendt. Hvis I synes, jeg lugter, så ved I - nu - hvorfor.
Dagens musik: Kate Nash.
Dagens citat:
” Hendes røv ligner en røv,…bare større”
mvh
Jan