Nyt bogindkøb: Gershom Scholem: “Walter Benjamin – The Story of a Friendship“.
Tyld, min WoW-figur, er for tiden lidt vægelsindet. Synes jeg. Hun er nu level 45 og har – igen – taget bolig i Mudsprocket — men hun kan ikke rigtig koncentrere sig om noget. I løbet af de seneste dage har hun været i The Barrens og i Ashenvale og hjemme i Dun Morogh og i Auberdine, hvor hun – i sidstnævnte – blev blandet ind i et slag mellem angribende Horde-spillere og The Regiment of Stormwind. Da de onde var drevet på flugt – Tyld døde tre gange i træk – og regimentet drog videre, hilste en af officererne hende med ordene ” … and a good evening to you, miss dwarf”. Har aldrig før set så mange level 70-spillere samlet på ét sted.
Ganske snart vil jeg have samlet penge nok til at kunne købe et dyr at ride på — og til at lære at ride. Men jeg kan ikke rigtig gennemskue, om jeg overhovedet har brug for det. Jeg mener: Jeg kunne jo også bruge pengene på tøj eller smykker. Eller våben. Vi dværgkvinder er vilde med våben.
0 Svar til “Level 45”