Er det ikke længe siden, jeg sidst har skrevet noget om digte? Gårsdagens digtsamling, som jeg læste, var Christian Bundegaards “Finis terrae” fra 1989 — som, samlingen, poppede op i forbindelse med min forårsrengøring. Bogen er på 41 sider, hvoraf de første 24 er fine, og de resterende er lidt irriterende inspirationsforladte og (virker) for villede. På mig. Men 24 af 41 er cirka 58,5% – og i lyrikkens verden regner man jo i procenter – og 58,5% er under alle omstændigheder imponerende. Kan godt lide disse henkastede linier — eller disse liniers henkastethed:
“Naturen kender os efterhånden godt nok til at vide
hvordan vi kommer og går.”
Side 14. Og her er en anden jordens ende:
– som, billedet, jeg lige har vundet på eBay.
0 Svar til “Jordens ender”