Mere om samleri

“Nu om stunder tror enhver, der køber noget på et loppemarked, at han eller hun er samler.” Udtaler Karl-Ludwig Leonhardt til Geoff Nicholson i “Sex Collectors”.

Herr Leonhardt er en aldeles virkelig person – og endda en tysk af slagsen – men han er som en person fra en film. Eller fra en roman af Arturo Pérez-Reverte. Han er erotika-samlernes grå eminence, privat, reserveret og utilnærmelig for almindelige dødelige. Et mahogni-menneske — og hans samling, siger man, er komplet. Med ærefrygt i stemmen. Der er ikke noget, Herr Leonhardt ikke har. Altså: Han samler ikke – jvf. min tidligere post – på billige, sjofle plastikfigurer eller lignende. Men: Der er ikke noget GULDRANDET, han ikke har. For eksempel – for det interesserer MIG – inkluderer samlingen alle komplette, illustrerede Sade-udgivelser, et originalt 16-siders brev fra Sade o.a. Leonhardts samling er – økonomisk betragtet – millioner af kroner værd. Og der er kun få mennesker, der nogensinde har fået lov til at se den.

Samleri og økonomi hænger uløseligt sammen — for sådan er kapitalismen. Og så videre. Ting – som oftest – koster penge. Hvis man skal rejse for at finde sine ting, skal man tillægge transport. Hvis man skal have dem tilsendt, skal man regne med udgifter til porto. Og det er ligegyldigt, om man er en Herr Leonhardt, eller om man er en af de dér loppemarkeds-samlere, som han taler så foragteligt om. Og som jeg afgjort selv hører til iblandt.

Man kunne sikkert sige det samme om stort set alle andre former for menneskelig aktivitet — men jeg har alligevel lyst til at fremhæve det specielt i forbindelse med samleriet, at:

Samleri handler om TID. Om dengang og om nu og om fremtiden. Om entropi. Ultimativt: Om døden. I hvert fald på det lidt mere abstrakte plan.

Samleri handler om ØKONOMI. Samlere – som jeg kender dem – er evig og altid optaget af økonomiske overvejelser. Hvor finder man tingene billigst? Hvad har man råd til? Er der noget, man kan sælge, så man kan få råd?

Samleri handler om SEX. Man behøver ikke at have læst Freud – men man bør gøre det alligevel – for at kunne gennemskue, at samleri er en form for sublimering.

Og samleri handler – helt konkret – om RUM. Om plads. For eksempel er min egen Sade-samling nu blevet så omfattende, at den ikke længere kan være i reolen.

dopp.jpg

Billedet herover: En bog (blandt mange bøger) skrevet af en anden berømt erotika-samler, psykolog Hans-Jürgen Döpp fra Frankfurt.

Og endnu en samler:

freuds_samling.jpg

Sigmund Freuds arbejdsværelse.

0 Svar til “Mere om samleri”



  1. No Comments Yet

Læg en kommentar




Blog Stats

  • 91,944 hits

Nye kommentarer

gorzelak om No Milk Today
NAH om No Milk Today
gorzelak om No Milk Today
Auld Phart om No Milk Today
NAH om No Milk Today

a