Her er den benhårde kendsgerning:
– som er termodynamikkens 2. lov, som siger, at entropien altid vil vokse. Rodet. Energien forsvinder, varmen forsvinder, livet forsvinder — og alting. Det brandvarme vil fise ud i skiden lunkenhed, de varmeste hjerter og de hedeste kys, og Alt er forgæves! Alt er forgæves! — for der er ingen anden vej. Vi – som indbo i universet – er døende og vil dø. Det er så sikkert som amen i kirken.
Geoff Nicholson lufter flere gange i løbet af sin bog, “Sex Collectors”, den idé, at SAMLERI er en slags protest eller oprør mod entropien. Altså: Mod døden. Tiden spreder, men samleren samler — velvidende, måske, at projektet er futilt, for det hele vil spredes igen. Alle (bevidste) samlere bekymrer sig om, hvad der skal blive af deres samling(er), når de selv engang er døde.
Jeg er på vej i seng, men sidder og tænker på litteraten Ralph Maud, der har brugt adskillige år på at rekonstruere hele Charles Olsons bibliotek. Og på Henrik, selvfølgelig, som rekonstruerer sit eget. Eller hvordan-man-nu-siger.
Jeg vidste det, jeg vidste det. En kamp mod døden!
There are three laws of thermodynamics, and British scientist and author C.P. Snow created this way of remembering them:
1. You cannot win (that is, you cannot get something for nothing, because matter and energy are conserved).
2. You cannot break even (you cannot return to the same energy state, because there is always an increase in disorder; entropy always increases).
3. You cannot get out of the game (because absolute zero is unattainable).
Meget udmærket! Tak for det.