Alt er vand

Verdens allerførste filosof – af dem, vi kender til – hed Thales, og han mente, at vand var altings grundstof. Det var ikke nogen dårlig teori. Levende væsener er afhængige af vand, og vand var det eneste materiale, som Thales kendte i både flydende, fast og gas-form. Altså: Som flydende vand, som is og som vanddamp.

Jeg sad og læste om Thales – i ungdomsbogen “Jagten på sandheden” – da HÅNDVÆRKEREN i formiddags bankede på. Vi har haft nogle fugtproblemer — og efter at have fjernet alle fliserne i gulvet i vores brusekabine og (talte han) 38 fliser på den ene væg, kunne han konstatere, at der var drivvådt nedenunder. I morgen vil han forsøge at lægge nye fliser. I værste fald bliver han ikke færdig før torsdag, og vi kan (under alle omstændigheder) ikke komme i bad, førend projektet er fuldendt. Hvis I synes, jeg lugter, så ved I – nu – hvorfor.

Dagens musik: Kate Nash.

Tur til Gurre

Til glæde og til gavn for Tanja og Niels, som ikke kender – kendte – digtet:

***

Det løvfald som vi kom så alt for nær
bedrog os med de ting, vi havde kær
den strenge hvide sol, en sløret regn
et gult forundringssmil i Nyrup Hegn

Og kom vi alt for nær på alle ting
det løvfald lod os se en sjælden ring
der stod en hest med samme hvide hår
som vore arme unger engang får

Den lille varme hånd så fast i min
og dér kom blæsten rendende med sin
i vejens våde blanke asfaltå
drev mange flere blade end vi så

Esbønderup, det hvide hospital
en fjern og ukendt hanes søndagsgal
dit blik fik gule marker med sig hjem
nu ejer du en længsel efter dem

***

Frank Jægers “Kirsten og vejen fra Gurre” fra samlingen “Dydige digte”, bla. indspillet – som sang – af Erik Grip og Kim Larsen. Med flere.

I går, søndag, besøgte vi Tanja, Niels og Ditlev i København — og efter at have fået kaffe og hjemmebagte boller tog vi alle på biltur i det nordsjællandske. Først kørte vi til Gurre, hvor vi så Skt. Jakobs Kapel og ruinerne af Gurre Slot. Derefter Esrum Kloster — og Esbønderup. Og Nøddebo Præstegård og Esrum Sø.

Weekendens musik: Steve Reichs “Tehillim“.

Creed Overseer

Lidt mere WoW: Der har været et større skænderi i mit gilde, åbenbart. Nogle blev sure og skred. Når man er 14-15 år – som en del af medlemmerne er – skal der ikke så meget til, førend debatter udvikler sig til skænderier. Måske gælder det også – forresten – for voksne. Men ikke for dværge. Vi er sindige.

Og måske er det derfor, at jeg – det vil sige Tyld – nu er blevet udnævnt til Creed Overseer i gildet — som er den grad, der rangerer lige under Guild Leader. Hvoraf der kun er én. Og vores hedder Dunsdraep (DUNS DRAEnei Priest), en kvinde.

Og imens ude i virkeligheden: Vistnok ikke så meget. Wesley Snipes skal i spjældet, og Amy Winehouse er blevet arresteret. Brian Mikkelsen bøjede som et siv. Er jeg gået glip af noget?

Level 45

Nyt bogindkøb: Gershom Scholem: “Walter Benjamin – The Story of a Friendship“.

Tyld, min WoW-figur, er for tiden lidt vægelsindet. Synes jeg. Hun er nu level 45 og har – igen – taget bolig i Mudsprocket — men hun kan ikke rigtig koncentrere sig om noget. I løbet af de seneste dage har hun været i The Barrens og i Ashenvale og hjemme i Dun Morogh og i Auberdine, hvor hun – i sidstnævnte – blev blandet ind i et slag mellem angribende Horde-spillere og The Regiment of Stormwind. Da de onde var drevet på flugt – Tyld døde tre gange i træk – og regimentet drog videre, hilste en af officererne hende med ordene ” … and a good evening to you, miss dwarf”. Har aldrig før set så mange level 70-spillere samlet på ét sted.

Ganske snart vil jeg have samlet penge nok til at kunne købe et dyr at ride på — og til at lære at ride. Men jeg kan ikke rigtig gennemskue, om jeg overhovedet har brug for det. Jeg mener: Jeg kunne jo også bruge pengene på tøj eller smykker. Eller våben. Vi dværgkvinder er vilde med våben.

Onani forebygger kræft

Det er blevet forår. Fuglene synger, træerne grønnes, safterne stiger — og der er gode nyheder fra videnskabernes verden. I hvert fald for os mænd. Læs her.

“Tanken er, at de, der kommer, skal føle sig trygge og trives … “

JP skriver: “Den Vitruvianske Mand, Leonardo da Vincis berømte tegning fra det 15. århundrede af menneskets geometri, må ikke længere bruges som udsmykning af en opgang i Ekenäs lærecenter i den svenske by Motala. Det blev for nøgent, og derfor er tegningen blevet overmalet … ” Mere her.

Rosenkrantz-Theil melder sig ud af Enhedslisten

Sidste mand lukker og slukker. Læs mere her.

Tur til Roskilde

I går tog Ane og jeg en tur til Roskilde for at besøge domkirken og se på kongegravene — og for at shoppe. Jeg købte blandt andet en ny taske og en af de dér billige Margit Brandt-glas-prismer, som bare opfylder plads i universet og intet fornuftigt formål tjener.  Og: I Heinzes Boghandel og Videnscenter, som jeg hermed giver min varmeste anbefaling, fandt og købte jeg et antikvarisk eksemplar af den danske oversættelse af Kurt Vonneguts “Mestrenes morgenmad”, min alletiders yndlingsroman. Pris: Kr. 20,- Helt vildt. Fandt også den danske oversættelse af “Latours katalog”, som jeg tidligere har efterlyst her i bloggen, til kun kr. 25,-

Arendt om Benjamin om bogsamleri

Jeg smålæser for tiden Walter Benjamin — som er en af de forfattere, man som idéhistoriker forventes at kunne citere, vistnok, men som jeg – bl.a. netop derfor – hidtil ikke … og så videre.

I dag har jeg læst de (hele) to forord til den engelske oversættelse af “Illuminationer”. Nummer to er skrevet af Hannah Arendt. Nøgleordene til forståelse af Benjamin som person er, ifølge hvad jeg indtil videre har fattet, henholdvis nørdet, uheldig, pinlig, usmart, gammeldags, ustrategisk, manisk og – eller men – dennesidig og opmærksom. Ustrategisk og usmart med hensyn til karrieren. For eksempel. Og pinlig som marxist. Men kanon som samler og essayist.

En samling – som Arendt udlægger Benjamin – består af ting, som ikke (fordi de er en del af en samling) har nogen brugsværdi. En bogsamler, der rent faktisk læser de bøger, der findes i hans eller hendes samling, er en suspekt bogsamler. Eller: Han eller hun er noget ANDET — en studerende eller en forsker eller en læser. Men en bogsamler samler ikke bøger for at læse dem, men for at eje dem. Skriver hun. Altså Arendt.

Og nu er der “Frost” på DR1.

De Sorte Spejdere og MetroXpress

Dagens udgave af gratisavisen MetroXpress er chef-redigeret af De Sorte Spejdere. Læs her. Husk at tage et eksemplar.