Tyld har fået sig en kat, som hedder Bombay — og når hun når level 40, har jeg ladet mig fortælle, kan hun også købe sig en hest. Det begynder at ligne en omrejsende zoo.
Har læst et par kapitler i “Sex Collectors”, herunder det første, som handler om Naomi Wilzig, en af verdens mest kendte samlere af erotika. The Naomi Wilzig Collection indeholder tusindvis af genstande — alt fra billige plastikdimser (som f.eks. en absolut uatoriseret udgave af Homer Simpson med erigeret lem) til mere spektakulære fund (som f.eks. den store, hvide penis-skulptur, der blev brugt i “A Clockwork Orange”). Plakater, postkort, øl-oplukkere, crap. Ingen fine fornemmelser.
Og, altså, jeg ved ikke, hvad FOLKET går rundt og forestiller sig — om den slags mennesker. Hvem den slags mennesker er. Mener jeg. Men i hvert fald: Naomi Wilzig er en jødisk enke, meget velhavende og midt i 70erne. Læs et interview med hende her. Og hvis du kommer OVER THERE: En del af hendes enorme samling er nu udstillet på WEAM, World Erotic Art Museum. Og det er sikkert entré-prisen værd.
Uden yderligere forklaring: Her er et billede af Anjali:
Sådan.
Og nej, Lars, og nej, P.Husentast. Desværre. Det rigtige svar var b. Det var Brian Eno.


0 Svar til “Bombay, Naomi Wilzig og Anjali”