Azeroth er hjemsted for et utal af forskellige dyr og mærkelige væsener. Nogle er venlige, og nogle er decideret ubehagelige. Som jæger kan man lære at tæmme ubehagelige dyr — og Tyld mødte Gork, for eksempel, da Gork angreb hende i Westfall. I stedet for at slå fuglen ihjel besluttede hun sig for at tæmme den. Nu er de bedste venner — selv om Gork, synes Tyld, spiser vel rigelig meget. Føden skal jo skaffes.
Som spiller skal man, når man laver sin figur, vælge, om man vil kæmpe på de godes side eller på de ondes. Derefter skal man vælge en race, køn og udseende — og man skal vælge en profession. At vælge, som jeg har gjort, at være en god dværg (race) og jæger (profession) er forholdsvis kedeligt, men bundsolidt og uden fine fornemmelser — men der er også mere sofistikerede ting at vælge. At være. Der er elvere og mennesker og gnomer og orker, og der er præster og magikere og krigere. Og flere. Hver race og hver profession har sine fordele og ulemper. En dværg-jæger kan bedre tåle at få en røvfuld, end en elver-præst eller magiker kan — men til gengæld er magikeren, for eksempel, ret frygtindgydende på afstand. Hvis han eller hun er god.
Undertiden er det en god idé at slå sig sammen med andre. Man kan danne gruppe med andre spillere og hjælpe hinanden med at løse bestemte opgaver — og/eller man kan blive medlem af et gilde:
Tyld er med i dette, som har i alt 130 medlemmer. Det smarte ved at være medlem af et gilde er blandt andet, at man altid har nogen at spørge om råd og vejledning.
0 Svar til “Hvad jeg ved om World of Warcraft, 2”