I nat drømte jeg, at jeg var begyndt at samle på legetøjspistoler.
I forgårs, torsdag, sagde jeg op på min arbejdsplads gennem de sidste 9 måneder — og i går, fredag, stoppede jeg. Kl. 15. Jeg var meget - meget - ked af at skulle sige farvel til alle mine gode og dygtige kollegaer, men det kunne ikke nytte noget. Nogle gange må vestjyske mænd gøre det, de må gøre, også selv om … o.s.v. Og det gælder i øvrigt også alle andre. Tror jeg. Måske. Og jeg både var og er helt afklaret m.h.t. mit valg.
Men: Nu er jeg altså - igen - ikke andet end endnu en arbejdsløs akademiker. Forhåbentlig ikke ret længe. Men: Måske kan jeg så få tid og overskud til - for eksempel - at besvare nogle af mine cirka 1700 ubesvarede emails. Og den slags.
Det er udsigt til regn og storm og orkan. Dagens musiknummer er Rolling Stones: “Gunface” — fra “Bridges to Babylon”.
Hvis du planlægger at bevæge dig udenfor, så lad være med at få en tagsten i hovedet. Dumme sten.
Arbejdsløs! Oh, skræk. Du får ikke tid til at svare emails, for du skal skrive en helvedes masse ansøgninger. Se bare, hvad der er sket med filoffen. Vi krydser fingre for jobsøgningen.
Det er jeg ked af at høre, Bo - håber du finder noget nyt og godt hurtigt. Jeg slutter mig jo til jeres rækker om et par uger.