Bo på Bartóks borg

Det er muligt, selvfølgelig, at det bare er sygdommen i min krop — men jeg har ANELSER. Om større ting på færde.

De seneste dage har jeg adskillige gange taget mig selv i at tænke - uden indlysende grunde - på gotiske borge. Eller mere præcist: På én borg. Når jeg ligger og forsøger at falde i søvn, kan jeg pludselig komme på den forholdsvis skøre idé, at jeg ligger i et borg-kammer — og at der, hvis jeg rejser mig og åbner den tunge dør, vil være en lang korridor udenfor … o.s.v. Som set på film. Jeg føler mig - når jeg føler - som en gæst, men tryg. Til trods for de fremmede og ret dunkle omgivelser.

Hvad handler det om? Jeg har ikke set eller læst noget — ikke for nylig. Om den slags. Og selv om det ganske vist har regnet og rusket en hel del, er Kildemarken i Ringsted ikke just - og ej heller om natten - animerende for den gotiske fantasi. Synes jeg ikke. Eller burde ikke være det.

Men hvad da? Ikke før nu til aften gik sammenhængen - en mulig sammenhæng - pludselig op for mig. “ANNE-MARIE!” sagde jeg højt til mig selv. Anne-Marie Vedsø Olesen er gået i gang med at skrive sin nye roman, baseret på Bartóks “Hertug Blåskægs borg”. Og MAGIEN VIRKER. Nu, mens jeg sidder og skriver dette indlæg, forekommer det mig så helt og aldeles indlysende — og jeg skammer mig over, at jeg således - åbenbart - må have tvivlet. Inderst inde. For ellers ville jeg vel med det samme have identificeret … eller hvordan jeg skal udtrykke det. Den dér borg.

Jeg er - det er næsten helt sikkert - qua DEN EGYPTISKE MAGT forbundet med hele processen. Skabelsen af det nye værk. Jeg er allerede DERINDE. I kammeret. I borgen. I hovedet på forfatteren. Og ganske snart vil jeg åbne min dør og begive mig ud i HANDLINGEN.