Bare tre bogforsider

Det er fredag, det er koldt, og mit øje er stadig i brand. Hvis det ikke snart bliver bedre, kunne jeg godt – potentielt – begynde at blive lidt halv-muggen. Ærligt talt.

Her er nogle bog-forsider:

polsk_sade.jpg

En polsk bog.

memorie_di_justine.jpg

En italiensk bog.

i_moderni.jpg

Og en italiensk bog. Jeg bød for et par uger siden på en (vistnok) fransk udgave af sidstnævnte — og jeg troede naivt, at jeg ville kunne få den for et par kroner. Eller deromkring. For hvem andre end netop mig vil have sådan en bog stående på hylden? Tænkte jeg. Men ak. Da buddene passerede de 25 euro, gav jeg op og resignerede. 25 euro er små kr. 200,- — og kr. 200,- er selvfølgelig ikke VILDT MEGET. Intergalaktisk anskuet. Men det er RET MEGET for en gammel, slidt paperback, især når man betænker, at der – derude – er tusindvis af andre, Sade-relaterede bøger, som jeg heller ikke ejer. Endnu.

Her er, hvad jeg engang blev belært om af en antikvitets- og skrammel-forhandler i Århus: Man skal aldrig ønske sig noget for meget, for så kommer man let til at betale for meget for det. Lidt guldkorn tidligt på dagen.

0 Svar til “Bare tre bogforsider”



  1. Endnu ingen kommentarer

Læg en kommentar




Blog Stats

  • 92,221 hits

a