… til mig. Indkøbt:
Messiaens musik er det, som Per, en musisk begavet bekendt, plejede at kalde “noget katolsk shit”. Også i dén grad, endda. Faktisk er der ikke bare tale om katolsk shit, men om mystifistisk, katolsk … o.s.v. Uden ret megen indlysende humor. Der er LANGT fra Messiaen til f.eks. Frank Zappa og – endnu længere – Marquis de Sade. Men hvad kan vi lære deraf? At jeg – og jeg har vistnok strejfet det før – er en usædvanlig spændende og mange-facetteret person. Som der står på min nye flaske Kloramfenikol: “Bredspektret [...] til lokal anvendelse.” Det er mig.
For at imødekomme bror Lars, der har udråbt 2008 til Den Muntre Videnskabs År, har jeg lavet denne lille, pædagogiske illustration:
– der viser, hvordan fascinationen af hhv. Zappa, Sade og Messian er opstået og har slået rod tre (ikke meget) forskellige steder (men alligevel) i min hjerne. Og ydermere, måske ikke så overraskende for de trofaste læsere, at jeg tilsyneladende kun gør brug af min krybdyrshjerne.
0 Svar til “Mere Messiaen …”