Arkiv for januar, 2008

At se ondskaben i øjnene, 1

Det var en mørk og stormfuld aften. I Ringsted. Og nu er jeg på vej i seng — men først: En lille tankerække. I forgårs gik jeg i gang med at læse Joe Hills “Dødens jagt“, som er en latterlig dårlig titel — og da romanen lynhurtigt viste sig at være dødhamrende dårlig, droppede jeg den og begyndte - i går - i stedet på Peter Straubs “Skyggernes hus“. Som er klart bedre. Og på side 16 omtales John Ashberys “Chinese Whispers” (”Enhver ny bog af Ashbery blev automatisk købt.”) Som jeg - vil jeg da ikke undlade at nævne - ejer et signeret eksemplar af. John Ashbery er (nok) vor tids største digter.

Men: Allerede på side 10 står der (i parantes): “og sorg skal ses direkte i øjnene”.

bluebeard_norman.jpg

Og: I går modtog jeg også Boulez’ udgave af Bartóks “Hertug Blåskægs borg” — og faktisk sad jeg i sofaen og smålyttede til den, CDen, mens jeg læste.

Fortsættelse følger …

Goldenen Prometheus til Katharina Wagner

En slags oprejsning. Mostly Opera gør opmærksom på, at Katharina Wagner netop er blevet tildelt Den Gyldne Prometeus for sin omdiskuterede og kritiserede udgave af Richard Wagners “Meistersinger”. Mere her.

No audible breaks of register

i_wish_it_so.jpg

En af de gode ting ved at spille World of Warcraft, som jeg i en periode har gjort, er, at man - jeg - sparer en del penge, fordi man - jeg - ikke samtidig kan købe bøger og CDer på eBay. For eksempel. Og tænk på dette: Det koster kr. 40-45,- at leje en videofilm, som giver ca. 2 timers underholdning. Jeg læser selv ret hurtigt, så en bog til kr. 250-300,- holder ikke mange dage — men for sølle kr. 19,95 kan man spille WoW i hele 2 uger. Hvis man køber en “Trial Edition”. Det er ikke dårligt. Og nej, man kan ikke bare gå på biblioteket og låne helt gratis, i hvert fald ikke når man er mig, for jeg afleverer aldrig til tiden, og ofte ville det - tænker jeg bagefter - såmænd have været lige så billigt at købe. I stedet for at betale de dér bøder.

Men: Mit WoW-prøvemedlemskab er som sagt udløbet — og i går aftes vandt jeg ovenstående CD på eBay, Dawn Upshaw: “I Wish It So“. Barbara Bayer: “With a spirit of innocence and excitement, no audible breaks of register and perfect diction, Dawn Upshaw graces us with a satisfying crossover recording in which each song is a fully realised musical monologue. The eclectic and infrequently performed repertoire, from Bernstein, Blitzstein, Sondheim and Weill, compliments her charm and interpretative acuity.”

Jeg kan - på en god dag - akkurat lige tåle sange af Weill, men jeg kan ikke udstå Bernstein og Sondheim. Eller Blitzstein. Crappy American junk.

Men: Dawn Upshaw. Jeg er villig til at lade hende forsøge at overbevise mig om, at jeg tager fejl.

Her synger hun Kurt Weills “My Ship” — som Miles Davis også har indspillet. I øvrigt.

Mit politiske kompas

Har lige taget en Political Compass Facebook-test:

compas_1.jpg

– og jeg befinder mig - tilsyneladende - cirka lige midt i det grønne SEGMENT, som er THE LIBERTARIAN LEFT. Kun nogle få millimeter fra Gandhi, faktisk:

compas_2.jpg

Hvilket jeg nok ikke selv ville have gættet på. Men dér kan man bare se.

Men selvfølgelig. Det er bare pjank — og alle I bloglæsere ved, at jeg i politisk henseende er sort som ravnen i en måneløs nat. Fluf fluf.

I dag har jeg været i Inventarland i Slagelse, jeg har været til et møde på biblioteket, og jeg har lyttet til denne CD med Sine Bundgaard.

World of Warcraft, 14

wowscrnshot_012908_203630.jpg

Nå. Så fik min karriere som Tyld en brat afslutning. Mit WoW-prøvemedlemsskab:

skab.jpg

– er udløbet. På billedet øverst ses jeg i selskab med min trofaste følgesvend, Svinet. I passende, synes jeg, wagnersk, begyndende tusmørke. Alt er forbi, alt er forbi. Jeg nåede level fjorten-og-tre-kvart.

Men: Jeg kan - kunne - jo selvfølgelig bare købe mig NY ADGANG — og jeg overvejer det. Coop, siger Ane, har endda et WoW-pakke-tilbud i denne måned. Jeg er blevet grebet af spillet, som FOLK forudså, jeg ville blive, men det er en tidsrøver:

the-thief-of-time.jpg

– og selv om livet er langt o.s.v. … Forhåbentligt. Men måske.

Gitte Seeberg forlader Ny Alliance

Breaking news. Læs her.

No Show New Leftism

forbyd.gif

Rune skriver: “Nu er forslaget om at forbyde prostitution atter oppe at vende, eftersom der tilsyneladende er et flertal for ideen i Københavns Borgerrepræsentation, hvor Socialdemokraterne, De Radikale, Enhedslisten og SF opfordrer regeringen til at forny lovgivningen på området. [...] Enhedslistens socialborgmester Mikkel Warming tager vist nok prisen for det dårligste argument i dagens MetroXpress: »Der er meget fornuft i at gøre det ulovligt at gå til prostituerede. Det gælder på alle markeder, at hvis man fjerner efterspørgslen, fjerner man også udbuddet.« (MetroXpress, 28.1.2008).” Læs mere her.

Warming - hvilket Rune undlader at nævne - gør sig med sin udtalelse til repræsentant for en sædvanligvis ret overset retning inden for økonomisk tænkning, den såkaldte no-show-socialisme (No Show New Leftism) — ifølge hvilken det ikke blot er muligt, som kapitalisterne gør, at skabe nye behov hos forbrugerne, men også at eliminere allerede eksisterende behov ved ganske enkelt at afskære forbrugerne fra at få opfyldt disse — og (helst også) at forbyde ANDRE FOLK at minde dem om, forbrugerne, at deres behov ikke bliver opfyldt. F.eks. via reklamer eller sjofle film.

Jeg ville gerne forklare yderligere, hvis jeg kunne, men det er en meget indviklet teori, som ikke på nogen måde står tilbage for tidligere tiders kapitallogiske øvelser og excesser. Og desuden er jeg på vej i seng.

Dybt godnat.

Tosca med Tebaldi og tolerance

Modtaget med posten i dag:

tosca_1.jpg

“Tosca” med Tebaldi. På DVD. Drama.

Sidder og ser genudsendelsen af Deadline 2. sektion med Thomas Bredsdorff og Lasse Horne Kjældgaard — om tolerance. Og sjældent har jeg da hørt to velbegavede mennesker vrøvle så intetsigende. I fuld offentlighed, altså. Forhåbentlig er der lidt mere kød på den nye bog, de har skrevet.

Besked til Capac

Capac, dit anti-spam-image loader ikke, når man - jeg - forsøger. Så man - jeg - kan ikke poste kommentarer. Jeg ville ellers gerne have bifaldet dit forslag om et forbud mod sex. I en periode — i det mindste. Tænk på alt det, vi så - i mellemtiden - kunne få fra hånden. Så at sige.

Aber vil betale for at se damer

“In a finding that deepens our understanding of animal social cognition, researchers at Duke University Medical Center have demonstrated for the first time that monkeys, like humans, value information according to its social content. People readily pay to see powerful or sexually attractive individuals, and, according to this new study, monkeys will also “pay” to view these kinds of images.” Læs her.

Næste side »


Blog Stats

  • 27,718 hits

Nye kommentarer

capacnetwork on Moonlight Shadow
NAH on Moonlight Shadow
gorzelak on Bogprojekt
Lucy von Bluut on Bogprojekt
CAPAC · Five … on Moonlight Shadow