To gode nyheder: 1) Min hovedpine er gået væk. Sov som en sten hele natten. Og 2) I dag er det nye nummer af “Femina” udkommet — med et interview med Anne-Marie Vedsø Olesen. Købte et eksemplar på vej til arbejde. Hvilket – faktisk - var en større cadeau til Anne-Marie, end man – måske – umiddelbart skulle tro. Eller: End det lyder som. For jeg køber aldrig blade eller magasiner, og jeg læser aldrig blade eller magasiner. Det er mit indtryk – for jeg har dog BROWSET – at blade og magasiner i al almindelighed er spild af tid og penge, og jeg bliver sur over alle de dér reklamer. Jeg mener: Det er sådan set ok med mig, at der er reklamer på hver eller hver anden side i et blad eller i et magasin — men i så fald forekommer det mig ikke rimeligt, at det er mig, der skal betale udgiveren for bladet. Det burde – så – være omvendt: Det burde være udgiveren, der betalte mig for at læse det — ligesom det er ude i det øvrige, virkelige liv. De tager røven på os. Og desuden: Hvis et eller andet interesserer mig nok til, at jeg gider læse noget om det, så interesserer det mig også nok til, at jeg gider læse noget ORDENTLIGT om det — og ikke bare en eller anden halv-anden-sides, fjollet blad-artikel, som skribenten (formodentlig) har planket fra et udenlandsk tidsskrift. Det er – i hvert fald – min egen, positive udlægning. Den negative kunne lyde: At jeg er en indskrænket og ikke spor nysgerrig person, som er fuldstændig ligeglad med, hvad der rører sig UDE I SAMFUNDET — og som derfor heller ikke føler noget behov for at blive holdt ajour. Om nye livstilsprodukter, opskrifter, hotte bøger o.s.v.
Men jeg købte altså “Femina”. I dag på Ringsted Station.
Jamen, så er jeg da voldsomt smigret!
Det kan du også roligt være
Hvis det kan hjælpe på dine kvaler over at have købt så “lavt” et blad som Femina, så kan jeg fortælle, at Berlingske Tidende idag lørdag netop citerer fra Feminas interview. Om ikke at gøre lyst ufarlig osv. … (Under Debat i Magasin-sektionen).
Tak for tippet. Og ja. Faktisk er det jo et af de største og mest påtrængende problemer forbundet med at være en så på alle måder fornem og dannet person, som jeg er. Jeg må altid tage vare på, at jeg ikke kommer til at fornedre mig. Det er en daglig kamp.