Anne-Marie Vedsø Olesen har været en tur i Det Kongelige for at overvære Peter Langdals opførelse af “Nøddeknækkeren” — og i modsætning til f.eks. Politikens anmelder var AMVO ikke imponeret. Heller ikke – selv om jeg ikke helt forstår det – over den gule monsterkanin. Læs her.
Hvordan kan en gul monsterkanin nogensinde gå hen og blive et problem?
Har du tænkt på hvor meget sådan en KÆMPE-KANIN spiser ? DET kan blive et problem…….
Har du helt opgivet smartlog ?
mvh
Jan
Det er sandt. Det havde jeg ikke tænkt på.
Nej, jeg har ikke opgivet Smartlog, men indtil videre se det ud til, at Smartlog har opgivet mig. Jeg kan simpelthen ikke logge ind. Det er voldsomt frustrerende.
Ærgerligt….med smartlog……men så må jeg jo følge dig her.
Hvad er det med dig og den amerikanske borgerkrig?
…ikke andet end at den fascinerer mig. OK – bevares der er da nogle enkelte flotte/gode/blodige film om emnet, men mest er det nu fordi jeg undres (undres er måske et forkert ord) over menneskets gerninger m.m.
Hvis du læser det, der står om siden, så er det lidt af et tilfælde – og alligevel ikke – at det blev den amerikanske borgerkrig, der “blev emnet”. Egentlig var det mest p.g.a. menneskets reaktioner ved store samfundsomvæltninger der var starten. Den amerikanske borgerkrig er den første/sidste deciderede samfundsomvæltning af helt fundamentale, gamle normer og rettigheder og som er vel beskrevet/dokumenteret. Derfra og til at prøve at forstå hvordan et menneske så helt og fuldstændigt kan ofre sig på baggrund af en ide (det sker jo også idag med selvmordsbombere o.s.v.) i krig med det allerdyrebareste man har som indsats, – det ville jeg gerne prøve at forstå og lige netop DER – sammen med det om samfundsomvæltningen – er der for første gang en masse skrevet i form af selvbiografier af de deltagende parter.
En blog jeg også kunne have taget op – et emne der også fascinerer – er vores såkaldte Guldalder og især den tids malere. Perioden – Guldalderen – definerer jeg som perioden 1800-1853 og det er i denne periode at det samfund og den identitet vi har i dag jo får sin start (dampmaskiner, demokrati, industrialisering, andelsbevægelse, kunst, litteratur, arkitektur o.s.v.). At jeg så især har malerne for øje er fordi jeg selv hygger mig med det. For malernes vedkommende er det især deres forhold, materialer, teknik o.s.v. der er hovedsagen.
Men altså – lige for øjeblikket er jeg ved at (prøve) at oversætte et brev fra amerikansk – skrevet i 1877 – til en form for nutidsdansk uden at ødelægge (prøver på det i det mindste) for meget af tonen fra den gang. Brevet er selvfølgelig om den amerikanske borgerkrig.
Og ja – bøger om Guldalderen (og udstillingskataloger) har jeg en masse af og nænner ikke at skille mig af med dem. Og ja – jeg har også en del om den amerikanske borgerkrig, men det er nu mest netop selvbiografier.
Er det nok ?
Tak for redegørelsen
Jeg forstår udmærket din fascination, som du beskriver den. Jeg er selv – tilsvarende – fascineret af den franske revolution. Men ved ikke så meget om Guldalderen. Lad os endelig få nogle indlæg om den.
Altså – det har noget med musikken at gøre – den dér Tjajkovskij. Den kan altså ikke rumme en gul monsterkanin med hoppefødder.
(Måske hvis kaninen skulle have været kontrast, en ironisk kommentar … men det var slet ikke det, der var dagsordenen)
Nej, det siger du nok. Men … altså. Jeg tænker bare. Altså. Var det så ikke musikken, der var noget galt med? Burde man så ikke have droppet musikken — og beholdt kaninen? Jeg mener: EN GUL MONSTERKANIN … !? Hvem har overhovedet brug for en musik, der ikke kan rumme sådan en?
Jo, da. Enig! Men det var nu engang Langdals opgave og intention at arbejde MED musikken. Hvilket altså ikke lykkedes særlig godt.
Og så tror jeg nok, at det var meningen, at man skulle synes, at kaninen var sød og sjov. JEG syntes, at den var uhyggelig …