Hvordan - til almindelig orientering - lykkedes det mig at få genåbnet The Jiggly Room? Jeg ringede til Fyens Stiftstidende. Sværere var det ikke.
Hver morgen tager jeg bussen kl. 8.20 fra Kildemarken til stationen, hvorefter jeg tager endnu en bus - bus 41 - til Tolstrup. Og hver morgen ser jeg de samme mennesker, som jeg ikke kender, og de er allesammen kvinder. Jeg ved ikke hvorfor. Måske tager mændene bilen?
Den første, jeg møder hver morgen, er The Cigarette Smoking Woman. Jeg møder hende sædvanligvis to gange: Når jeg er på vej til busstoppestedet, går hun den modsatte vej - med sin lille søn - for at aflevere ham ved skolebussen. Derefter kommer hun om til busstoppestedet, for hun skal med samme bus, som jeg skal. Og hun når - fra hun forlader sin hoveddør, til bussen ankommer - hver morgen at ryge to cigaretter. Og når hun er færdig med at ryge - hver gang - smører hun læbepomade på sine læber. Det er et ritual.
Inde i bussen - allerede, når jeg stiger på - sidder Den Meget Kølige Pige, som er blond og har en smuk mund, men aldrig smiler. Hun ser altid ud som om, hendes gravhund lige er død. Hun taler ikke med nogen. Jeg plejer at sidde i bussen og overveje, om hun virkelig er ked af det — eller om det bare er en slags piedestal-attitude.
På stationen møder jeg Avisuddeleren, og nogle gange - hvis det er meget koldt - tager jeg en af hendes aviser. Fordi jeg får ondt af hende. Hun har en lyseblå jakke på.
Jeg møder også Pigen Med Øjne Som En Bjørn, som er en gymnasieelev, tror jeg, med et lidt sælsomt, dybt blik.
Og jeg møder Pindsvinet, som er en rund dame, der også skal med bus 41 — og som hver morgen når at drikke en dåseøl, mens hun står og venter.
Og undervejs med bus 41 møder jeg Den Glade Tyrk, som - også - er en gymnasielev, en ung pige, som altid er glad og smilende. Hun stiger på ca. halvvejs.
Nu ved I det.
0 Responses til “Kvinder på min vej”