Nøl og ninjaer

Giv altid håbet den længste frist. Lars Lilholt. Om et par dage er det helt præcist to måneder siden, jeg bestilte og betalte for denne CD-udgave af “Hertug Blåskægs borg”. Og den ankom med posten i dag. CDen skulle - selvfølgelig - også sendes HELE VEJEN FRA ENGLAND … men alligevel. To måneder er ikke imponerende. Jeg har skrevet og rykket flere gange, og jeg havde faktisk opgivet. Nu mangler jeg bare den Frank Zappa-T-shirt, jeg bestilte DEN 31. AUGUST. Men den kan jeg vist godt skyde en hvid pind efter.

Og apropos at skyde med pinde: Dagens afsnit af “MythBusters” handlede om NINJAER. Er det rigtigt, at man kan gå på vandet, hvis man tager gå-på-vand-sko på? Nej, det kan man ikke. Og ninjaer kan heller ikke. Er det rigtigt, at man kan gribe en pil - fra en bue - i flugt? Nej, det kan man ikke. Gribehånden skulle - for at fange pilen - kunne bevæge sig ca. fem gange hurtigere, end hvad der er menneskeligt muligt. Men kan man så standse et sværdslag mod ens hovede ved - som man ofte ser ninjaer gøre på film - at fange og fastholde bladet mellem håndfladerne? Nej, det kan man ikke. Man skal være usandsynlig heldig for overhovedet at fange bladet i tide, og bladet ville under alle omstændigheder - hvis det altså rent faktisk lykkedes - skære sig vej gennem håndfladerne. Der er al for megen kraft til, at man kan fastholde det. So don’t try it at home.

Og lad os se på de lyse sider. Af tilværelsen. Jeg måtte vente to måneder på min “Hertug Blåskæg” nr. 2 (den første var og er denne) — men til gengæld: Hvor er det dog en fantastisk CD! Nr. 2. Har allerede hørt den to gange, siden jeg kom hjem fra arbejde. Meget mere om den følger. Føler jeg mig overbevist om. Og desuden: Bartóks opera er jo GRUNDEN HVORPÅ, Anne-Marie er i færd med at bygge. Så også af den grund. P.g.a. grunden.

0 Responses til “Nøl og ninjaer”


  1. Ingen kommentarer

Leave a Reply




Blog Stats

  • 36,458 hits

Nye kommentarer

gorzelak on Big Brother
capac on Big Brother
gorzelak on Big Brother
Gitte on Big Brother
P.Husentast on A King With a Physical De…