Arkiv for november, 2007

Haunted Places

“Haunted Places” - the movie:

Tak til Niels-Arne.

Min kone er en nød

– eller (mere præcist) en bønne. Læs her.

Min kone er en nød

– eller (mere præcist) en bønne. Læs her.

Om godhed og ondskab og pirater

Min nevø, som på alle måder er en kvik knægt, er blevet MORALFILOSOFISK. Læs her.

Og apropos at gå planken ud: Aftenens film - hjemme hos os - er “Pirates - At World’s End“, som jeg forleden forærede Ane. 

Gosvig Olesen om Argento

Kronik af Christian Gosvig Olesen på uncut.dk: “Argentos mange ansigter“.

Nogen relation til Søren Gosvig Olesen? 

Martin van Maele

Bogindkøb: "The Satyrical Drawings of Martin van Maele". Vundet på eBay. Læs om Martin van Maele her.

Kvinder pÃ¥ min vej

Hvordan - til almindelig orientering - lykkedes det mig at få genåbnet The Jiggly Room? Jeg ringede til Fyens Stiftstidende. Sværere var det ikke.

Hver morgen tager jeg bussen kl. 8.20 fra Kildemarken til stationen, hvorefter jeg tager endnu en bus - bus 41 - til Tolstrup. Og hver morgen ser jeg de samme mennesker, som jeg ikke kender, og de er allesammen kvinder. Jeg ved ikke hvorfor. Måske tager mændene bilen?

Den første, jeg møder hver morgen, er The Cigarette Smoking Woman. Jeg møder hende sædvanligvis to gange: Når jeg er på vej til busstoppestedet, går hun den modsatte vej - med sin lille søn - for at aflevere ham ved skolebussen. Derefter kommer hun om til busstoppestedet, for hun skal med samme bus, som jeg skal. Og hun når - fra hun forlader sin hoveddør, til bussen ankommer - hver morgen at ryge to cigaretter. Og når hun er færdig med at ryge - hver gang - smører hun læbepomade på sine læber. Det er et ritual.

Inde i bussen - allerede, nÃ¥r jeg stiger pÃ¥ - sidder Den Meget Kølige Pige, som er blond og har en smuk mund, men aldrig smiler. Hun ser altid ud som om, hendes gravhund lige er død. Hun taler ikke med nogen. Jeg plejer at sidde i bussen og overveje, om hun virkelig er ked af det — eller om det bare er en slags piedestal-attitude.

På stationen møder jeg Avisuddeleren, og nogle gange - hvis det er meget koldt - tager jeg en af hendes aviser. Fordi jeg får ondt af hende. Hun har en lyseblå jakke på.

Jeg møder også Pigen Med Øjne Som En Bjørn, som er en gymnasieelev, tror jeg, med et lidt sælsomt, dybt blik.

Og jeg møder Pindsvinet, som er en rund dame, der ogsÃ¥ skal med bus 41 — og som hver morgen nÃ¥r at drikke en dÃ¥seøl, mens hun stÃ¥r og venter.

Og undervejs med bus 41 møder jeg Den Glade Tyrk, som - også - er en gymnasielev, en ung pige, som altid er glad og smilende. Hun stiger på ca. halvvejs.

Nu ved I det.

Kvinder på min vej

Hvordan - til almindelig orientering - lykkedes det mig at få genåbnet The Jiggly Room? Jeg ringede til Fyens Stiftstidende. Sværere var det ikke.

Hver morgen tager jeg bussen kl. 8.20 fra Kildemarken til stationen, hvorefter jeg tager endnu en bus - bus 41 - til Tolstrup. Og hver morgen ser jeg de samme mennesker, som jeg ikke kender, og de er allesammen kvinder. Jeg ved ikke hvorfor. Måske tager mændene bilen?

Den første, jeg møder hver morgen, er The Cigarette Smoking Woman. Jeg møder hende sædvanligvis to gange: Når jeg er på vej til busstoppestedet, går hun den modsatte vej - med sin lille søn - for at aflevere ham ved skolebussen. Derefter kommer hun om til busstoppestedet, for hun skal med samme bus, som jeg skal. Og hun når - fra hun forlader sin hoveddør, til bussen ankommer - hver morgen at ryge to cigaretter. Og når hun er færdig med at ryge - hver gang - smører hun læbepomade på sine læber. Det er et ritual.

Inde i bussen - allerede, når jeg stiger på - sidder Den Meget Kølige Pige, som er blond og har en smuk mund, men aldrig smiler. Hun ser altid ud som om, hendes gravhund lige er død. Hun taler ikke med nogen. Jeg plejer at sidde i bussen og overveje, om hun virkelig er ked af det — eller om det bare er en slags piedestal-attitude.

På stationen møder jeg Avisuddeleren, og nogle gange - hvis det er meget koldt - tager jeg en af hendes aviser. Fordi jeg får ondt af hende. Hun har en lyseblå jakke på.

Jeg møder også Pigen Med Øjne Som En Bjørn, som er en gymnasieelev, tror jeg, med et lidt sælsomt, dybt blik.

Og jeg møder Pindsvinet, som er en rund dame, der også skal med bus 41 — og som hver morgen når at drikke en dåseøl, mens hun står og venter.

Og undervejs med bus 41 møder jeg Den Glade Tyrk, som - også - er en gymnasielev, en ung pige, som altid er glad og smilende. Hun stiger på ca. halvvejs.

Nu ved I det.

Olivier Smolders

I går, onsdag, skete der (mindst) to meget mærkelige ting. Der skete også andre ting, selvfølgelig - f.eks. sendte jeg i embeds medfør en email til Birthe Rønn Hornbech - men her er, hvad jeg tænker på:

1) Jeg modtog en SMS, der begyndte med ordene “Hej sveske”. Og det er der ved Gud aldrig før nogen, der har kaldt mig. 

2) Og mens jeg sad og surfede efter de Sade - for det er sådan, jeg tilbringer min fritid - faldt jeg over denne compilation-DVD:

  

“Spiritual Exercises - 10 Films by Olivier Smolders”. En af filmene er (vistnok) en slags meditation over Sades “Sadistisk testamente” — og jeg bestilte straks et eksemplar. Hvilket ikke var spor mærkeligt.

Men: Efterfølgende klikkede jeg ind på Youtube og søgte på instruktøren. Og fandt denne film:

Og mens jeg sad og så den, fik jeg HELT VILDT MEGET LYST til også selv - igen - at lave film. Jeg har ellers svoret en hellig ed om, at jeg aldrig, aldrig mere … o.s.v. Never ever. Men altså. Men altså: Men. Digitale videokameraer kan købes forholdsvis billigt … Kan de ikke? Og man må kunne finde et videoredigeringsprogram til PCen … 

Fastansat

Det er den 29. november, og i morgen er det den 30. — og den 30. holder vi seminar. På min arbejdsplads. Og så er det den 1. december.

Og fra og med den 1. december er jeg fastansat. De sidste 6 måneder har jeg været LØS(-AGTIG), men nu - snart - er det alvor. Med firmamobil og bærbar og det hele. Min jobtitel, er vi blevet enige om, er KOMMUNIKATIONSKONSULENT — for stort set alle andre - her - render rundt og er KONSULENTER. Og jeg vil så nødig stå tilbage for nogen. Selvfølgelig. Og informationsmedarbejder lyder lidt vattet.

Vi er - for de nysgerrige - i alt ca. 30 ansatte fordelt på 3 afdelinger: Ringsted, Næstved og Hvidovre. Og vi - og nu siger jeg vi - laver afklarings-, opkvalificerings- og aktiveringskurser for kontanthjælpsmodtagere, folk på sygedagpenge, ansatte i private firmaer og andre. Og jeg er kontoret for ALT, DER SKAL SKRIVES.

Jeg er super-glad for jobbet. Så til lykke til mig.

Næste side »


Blog Stats

  • 27,718 hits

Nye kommentarer

capacnetwork on Moonlight Shadow
NAH on Moonlight Shadow
gorzelak on Bogprojekt
Lucy von Bluut on Bogprojekt
CAPAC · Five … on Moonlight Shadow