Stravinskij, Anne-Marie og pænheden

Anne-Marie Vedsø Olesen har været en tur på Det Kongelige for at se og høre Stravinskij, bl.a. “Sacre” — og skælder nu ud i sin blog: “Hvor var aggressionen, orgasmen og døden? Hvor var den rå dyriskhed? [...] Nej, nej, det er tidernes forfald, når kunsten på den måde går op i lutter pænhed. Jeg holder det ikke ud!” Læs hele blog-indlægget her.

Tidligere i dag skrev jeg i en kommentar til Anne-Maries indlæg, at “Nogle gange forestiller jeg mig, at det er noget, der er opfundet i et eller andet underjordisk, super-hemmeligt, kemisk laboratorium. Det dér PÆNHED. Som en slags altødelæggende (mod-)gift, der går os i blodet. Ved første-opførelsen af “Sacre”, udvandrede folk, og Stravinskij var en SKANDALE. Nu om stunder har vi PÆNHEDEN, som vi kan injicere ham med. Så kan vi lege med ham og lade ham bide os i røven, uden at vi lader os påvirke.”

Men altså … “Nogle gange forestiller jeg mig … ” Det var en smule lamt, det indrømmer jeg. Ikke stort bedre end “Jeg har en ven, som har et problem.”

Men altså … Jeg har skrevet det før — og jeg gentager: Vi – i The Jiggly Room – garanterer fuld diskretion. Vi løber ikke med sladder, og vi viderebringer ikke fortrolige oplysninger. Stort set aldrig. Så selv om det omtalte, underjordiske, super-hemmelige, kemiske laboratorium skulle vise sig RENT FAKTISK at have eksisteret, så har I ikke hørt det fra os. Eller fra mig. Chefen. For vi siger ingenting.

Men altså … Jeg kan da vise jer nogle enkelte fotos, som jeg tilfældigvis er i besiddelse af. F.eks. dette:

– som viser en fuldstændig uskyldig mark. Og dette:

– som viser en fuldstændig uskyldig bygning med et fuldstændig uskyldigt pigtråds-hegn rundt om. Lige ved siden af den uskyldige mark.

Og et uskyldigt laboratorium:

Og denne chef-læge, som overhovedet ikke har noget med PÆNHED at gøre:

Ligesom denne patient slet ikke tog del i de oprindelige eksperiementer:

Jeg siger ikke mere.