The Jiggly Room

Bruser som en lille flod
i en lille kvindefod,
gennem lår og over bagen
hele vejen op til hagen,
kinder, mund og pande. Tud.
Venter på jeg kommer ud.

Jeg husker, hvad jeg skulle. Jeg må ud herfra. Det er ikke hér, blodet er. Jeg kan høre det kalde på mig gennem murene, gennem loftet.

Bruser som rødt
og glinsende vand
i en mand,
når han sover fuldt erigeret,
fordi han drømmer ret avanceret,
og ingenting ser
eller hører,
før jeg fører
kniven ind
og tapper ham fra isse til tå.

Alt menneskeligt kød må forgå.

Dirrer af desperation og forventning. Jeg er nødt til at lægge mig lidt. Mit store arbejde venter — men snart, snart, snart vil jeg være derude. Jeg kan mærke det.

Bruser som en lille flod
i en lille kvindefod,
gennem lår og over bagen
hele vejen op til hagen,
kinder, mund og pande. Tud.
Venter på jeg kommer ud.

Jeg husker, hvad jeg skulle. Jeg må ud herfra. Det er ikke hér, blodet er. Jeg kan høre det kalde på mig gennem murene, gennem loftet.

Bruser som rødt
og glinsende vand
i en mand,
når han sover fuldt erigeret,
fordi han drømmer ret avanceret,
og ingenting ser
eller hører,
før jeg fører
kniven ind
og tapper ham fra isse til tå.

Alt menneskeligt kød må forgå.

Dirrer af desperation og forventning. Jeg er nødt til at lægge mig lidt. Mit store arbejde venter — men snart, snart, snart vil jeg være derude. Jeg kan mærke det.

Peek-a-boo!

The Jiggly Room ønsker alle en rigtig ulækker nat.

Under en time. Så tynd en væg, som papir. Hvor ser de fjollede ud — som de bare sidder dér og glor. Kan næsten ikke vente.

Jeg har fundet den, udgangen. Jeg kan se dem. Jeg kan se deres skygger. Hvor er det smukt og enkelt. Hvor er det rigtigt, at det begynder sådan. At JEG kan begynde … For hvad har alt det forudgående været, alle katastroferne og de latterlige krige, generationers pinlige, kiksede avleri — Hvad har det været andet end et ubetydeligt forspil? Hele universet venter på mig. PÅ MIG! Og hvad er jeg andet end det arbejde, jeg har at udføre? Ikke for min egen skyld, men for BLODETS. Hvem er jeg? Jeg er den, der åbner det lukkede.

Men ikke endnu. Jeg vil betragte dem lidt mere. De første. De udvalgte. De aner ikke, at jeg ser dem — og jeg vil nyde disse sidste timer. Hvad siger uret? Jeg kan se det dérnede. Lad os sige klokken 22. Klokken 22.

Fundet:

 

At have et formÃ¥l. At have en grund — og alt andet er ingenting. Bare støv.

Jeg er fuldstændig rolig, og jeg er ild. Jeg ved, hvad jeg skal.  

Fundet:

At have et formål. At have en grund — og alt andet er ingenting. Bare støv.

Jeg er fuldstændig rolig, og jeg er ild. Jeg ved, hvad jeg skal.  

Så er valget udskrevet. Megafon - så vidt jeg kan forstå - giver som udgangspunkt Fogh, Bendtsen og Kjærsgaard et forspring — men Fogh klarede sig dårligt i aftenens partileder-runde, og Thorning og Vestager ligner, synes jeg, en ret dynamisk duo.

Kristendemokraternes Bodil Kornbek var - lidt overraskende - nok den, der fik mest ud af den første partileder-debat. Hun langede heftigt ud efter Foghs håndtering af sagen om børnene i asyl-lejrene, og for én gangs skyld virkede Fogh faktisk en lille smule rystet.

Og Thorning har indtil videre vist sig opgaven moden.

Det bliver et meget spændende valg. Nyt tag tilføjet: valg.

Knæk og bræk og drik og flå!
Lad dig ikke slå
til tåls eller borgerligt nøjes
med det, du dovent kan få.

Begæret må føjes
fireogtyve-syv!
Vær som en tyv,
gå tilfældigt forbi,
vær mørkets helt anonyme,
ukendte, navnløse træl
og mester, derfor, fordi
du er ét med din egen natur.

Hvad siger dit ur?

Snart er det tid, SAMHAIN, fortæl
dit hedensk bankende bryst,
at natten er nær, blodet, dets lyst -

og din, mit genfødte dyr.

Vær et blodigt postyr!

Jeg nærmer mig udgangen. Jeg er sikker. Føler mig som et barn før juleaften. Alle disse pakker af kød dérude, som blot venter på, at jeg skal komme og åbne dem. Så tæt på! Så nær. Det varer ikke længe …

Tov af tarme, afrevne arme
og flænsede lår.
Lange tråde fra totter af hår
snoet i spyt
om min slangetunge.

Blodrøde hænder.
Blodrøde tænder.
Babser og balder og mave. Med sår.
Alt menneskekød forgår.
Men ikke denne brændende lyst
i mit bryst,

mit hjerte, min lunge,
min lunge.

Har svært ved at trække vejret. Jeg tror, jeg har feber. Jeg er kold og varm, og jeg er ophidset, næsten erotisk, men det føles sygt. Nærmest som influenza. Gad vide om der er svampesporer hernede? Alt det blod.

Jeg kan ikke få mig til at forlade rummet med skålen. Der er andre ting herinde, og jeg forsøger at overbevise migselv om, at det er på grund af dem, at jeg ikke vil gå. Ikke endnu. Fordi jeg er nysgerrig. Og hvad er det egentlig, jeg skal nå? Der var noget, jeg skulle, tror jeg, men jeg har glemt det. Noget med vin. Skulle jeg ud herfra? Hvorfor skulle jeg ud herfra? Jeg har det godt hér, når bare jeg får det lidt bedre. Skal bare hvile lidt.

Har sat mig på gulvet op ad væggen, så jeg kan holde øje med skålen. Har fundet en bog:

Og nogle flere døde dyr:

Min sved smager mærkeligt. Syrligt som for gamle bolcher.