Endnu en sygedag — og som om dét ikke kunne vćre nok: PET har i nat vćret i aktion. Og Lonni skćlder ud. Mit hovede er fuld af snot og Mozart - “Thamos”, som er min dagens opera - sĺ jeg har hidtil ikke helt vćret i stand til at fatte, hvad det hele drejer sig om, bortset fra at det er noget med anmeldere og mćnd og kvinder. Og at det hele startede med dette blog-indlćg af Leonora Christine Skov. Vistnok. Min egen - nemme og mĺske lidt řretćve-indbydende - holdning til det dér med mandlige og kvindelige forfattere og anmeldere er, at det har jeg ikke nogen holdning til. Og at jeg heller ikke har nogen holdning til, at jeg ikke har en holdning. Til det. Jeg lćser mest mandlige forfattere, statistisk, og jeg lytter stort set kun til mandlige (rock-)musikere og komponister o.s.v. Og det har jeg heller ikke nogen holdning til. Til gengćld, hvis det kan pynte pĺ mit omdřmme, er der jo alle de dersens kvindelige opera-sopraner, som jeg holder meget af. Jeg har, bilder jeg mig i hvert fald ind, ikke - aldrig - pĺ forhĺnd fravalgt nogen eller noget, heller ikke pĺ grund af křn. I det hele taget: Kunstnernes křn interesserer mig voldsomt lidt. Eller deres udseende — hvormed naturligvis ikke er sagt, at jeg ikke forstĺr at vćrdsćtte det, hvis der er noget, der - sĺ at sige - stikker ud. Og i řjnene. Pĺ dén konto. Men det gřr jo, altsĺ, hverken deres břger eller CDer (eller hvad-nu) hverken vćrre eller bedre. Og jeg har da - med Osiris som mit vidne - aldrig nogensinde lĺnt eller křbt en bog eller en CD, fordi jeg syntes, at kunstneren var PĆN eller SŘD. Men en film. Indrřmmet. Det er sket, endda ofte. Men jeg tager det ikke sĺ alvorligt.
Dagens dame er - i řvrigt - Ruth Underwood, “a percussionist of staggering virtuosity”, som i mange ĺr spillede sammen med Zappa og bl.a. medvirker pĺ “Roxy & Elsewhere”. Total respekt for hende.
hey - holder lige inde med udskćldninger/hćldninger for en stund og kom til at tćnke pĺ Gudrun. Kan du huske hende?
Hvem er Gudrun?