Stod op, tændte computeren og klikkede ind på Lindas blog. Hendes indlæg om Ferlinghetti fik mig til at tænke på, at jeg faktisk for nogle år siden skrev og privatudgav to digthæfter med titlen “Pludselig i dag at komme i tanker om Ferlinghetti (1 og 2). En forholdsvis oplagt association — og mens jeg forsøgte at finde teksterne på min PC (uden held - jeg har dem måske på en CD et sted), kom jeg osse pludselig i tanker om andre hæfter. Jeg fandt nogle af dem og har nu lagt dem på min hjemmeside, så de kan downloades som pdf. Jeg ved ikke, hvordan andre digtere har det med deres egne ting, respektivt, men jeg har en klar tendens til lægge afstand - i mit hovede - så snart jeg har fået noget på tryk. Sådan set er det én af de væsentligste årsager til, at jeg overhovedet laver mine hæfter, for jeg bilder mig ind, at det netop er sådan, jeg bedst kan bevæge mig fremad: Nærhed, afstand, nærhed, afstand … o.s.v. Og for hver omgang, håber jeg, blir jeg lidt klogere. Og bedre. Jeg ville i dag ikke (kunne ville) skrive tilsvarende digte — som dem i de følgende hæfter. Jeg huskede dem som dårligere, end jeg nu (hvor jeg har genlæst dem) synes, de er. I det mindste er der flere gode begyndelser eller ansatser. Som Peter Nielsen i en mail bemærkede m.h.t. mit nyeste hæfte, “Farao”: Der er ikke mange overflødige ord. Det er sandt. Jeg er efterhånden blevet mere og mere nærig med mine ord — men sådan har det ikke altid været. Og jeg håber, at det på et tidspunkt vender. Jeg går og venter på, at der skal gå hul.
Download som pdf-fil:
“15 digte” fra 1999. Jeg skrev, så vidt jeg husker, digtet “Afsnit P” til websitet — som en julehilsen. Edwin Muir-digtet blev senere bragt (i oversættelse) i en amerikansk antologi.
“Selvtilfredsstillelser” fra 2001. Flere af digtene i hæftet stammer fra tiden umiddelbart efter min bedstefars død.
“Natarbejder” fra 2001. “Fiskene skriver … ” blev bragt i et eller andet blad (som jeg nu har glemt navnet på), og de fleste af “Hvordan man”-digtene blev trykt i antologien “Allegro” (Forlaget Lyrica), som Linda var co-redaktør på. Jeg kan godt li flere af de korte digte i hæftet, men titel-digtet er meget mislykket. Jeg har længe gerne villet skrive et langt digt, men jeg dúr ikke til det.
“Alle ved dette er ingensteder” fra 2002. Titlen er (selvfølgelig) tyvstålet fra Neil Young, “Everybody Knows This Is Nowhere”. På dette tidspunkt begynder mit sprog, som man vil kunne læse, at bryde sammen — og jeg er ikke rigtig kommet mig siden.
Ferlinghetti-hæfterne stammer fra 2000. Hvis det lykkes mig at finde teksterne, lægger jeg nogle af digtene i bloggen.
linket til 15 Digte virker ikke…
linket til 15 Digte virker ikke…
Har rettet adressen. Håber det virker nu.
Ja, det gør. Og du må godt slette ggggentagelsen …
Der er mange store digtere, som er blevet mere og mere ordknappe med årene. Et af de mest oplagte danske eksempler er nok Dan T, som efter 70′ernes rablende ordstrømme og 80′ernes mange krimier endte med (relativt) minimalistiske digte i 90′erne. Og Dan er sgu ikke den værste digter at følge i sporene af.