The Jiggly Room

Tak til Carsten. Læs her.

FHMs læsere, som jeg ikke selv er iblandt, har i øvrigt netop udnævnt Mascha Vang til Danmarks mest sexede kvinde, nummer 8 på listen over verdens 100 mest … og så videre. Hvilket nok siger en hel del mere om de pågældende læseres HORISONT, end det siger om Vang. Eller verden. Anne Lindfjeld blev nummer 31, og Divya Das blev nummer 32. Verdens mest sexede kvinde - ifølge FHMs læsere, altså - er Megan Fox. Hende, der liger Caroline Munro.

Og en kunstergruppe fra Litauen har foræret Baltimore en statue af Frank Zappa. Læs her.

Et solsortepar har bygget rede i vores hæk, en han og en hun. Et heteroseksuelt par. Og ude i vores forhave har vi - plejede vi at have - et lille bed med porcelænsblomster. En dag var de alle rykket op med rode og lå spredt ud over jorden. Vi undrede os, og Ane plantede dem igen — hvorefter de atter blev rykket op. Og igen. Og igen. Til sidst samlede Ane dem sammen og placerede planterne, de små stakler, i nogle vandbade omme i baghaven, så de kunne komme sig — men kort tid efter lå de kastet omkring på de gule fliser. Vi mistænkte i første omgang kvarterets børn — og derefter kvarterets katte. Men forleden fangede jeg den skyldige IN THE ACT, solsortehannen. Som helt indlysende var - og er - psykisk forstyrret. Og jeg, der jo fortsat overvejer at slå mig ned - som man siger i vort voldelige samfund - som psykoterapeut, var, da fuglen var fanget, billedligt talt, ikke et øjeblik i tvivl. For jeg havde - og har - læst lektier. Jeg tillader mig at citere fra ICD-10, “International Statistical Classification of Diseases and Related Health Problems”, F42:

***

“Obsessive-compulsive dissorder:
The essential feature is recurrent obsessional thoughts or compulsive acts. [...] Compulsive acts or rituals are stereotyped behaviours that are repeated again and again. They are not inherently enjoyable, nor do they result in the completion of inherently useful tasks. Their function is to prevent some objectively unlikely event, often involving harm to or caused by the patient, which he or she fears might otherwise occur. Usually, this behaviour is recognized by the patient as pointless or ineffectual and repeated attempts are made to resist. Anxiety is almost invariably present. If compulsive acts are resisted the anxiety gets worse.”

***

Ellers ikke meget nyt. Har læst cirka halvdelen af første bind af Gregers Dirckinck-Holmfeldts Danmarkshistorie, har smålæst Schopenhauer og Estela V. Welldons “Ideas in Psychoanalysis - Sadomasochism” — og har genhørt to-tredjedele af Philip Glass’ opera, “Einstein on the Beach”.

Breaking news. JP skriver: “Æg fra en sumpskildpadde er klækket i det fri i Danmark. Dyrepasser Gunnar Hede på AQUA i Silkeborg fandt forleden en lille skildpadde vandrende på stien. Og selv om AQUA Park ikke er natur, så er det dog ude i det fri. De fleste håndbøger om krybdyr fortæller, at skildpadder, der findes i naturen i Danmark, ikke kan yngle, da klimaet er for koldt.” Mere her.

Traci Lords fylder rundt, og bloggen ønsker til lykke.

Traci Lords var i firserne - som alle, der ikke har levet en unormalt beskyttet tilværelse (eventuelt på statens regning og/eller i meget lukkede rum), vil vide - en af verdens mest berømte pornostjerner. Senere afslørede hun, at hun - da hun søgte sit første pornojob - havde forfalsket sine egne papirer, og at hun - faktisk - kun havde været 15-16 år. Det vil sige: Under den kriminelle lavalder i USA. Alle Lords-filmene, og der var mange, som hidtil havde været helt almindelige pornofilm, nogle bedre end andre, forvandlede sig OVER NIGHT til børneporno. Alle undtagen én. Vistnok. Til producenternes og hendes medspilleres forsvar: Ingen kunne se (eller høre eller fornemme), at den veludviklede Lords ikke var helt så gammel, som hun selv sagde, at hun var. Filmene distribueres fortsat og kan helt legalt og uden problemer erhverves i - for eksempel - Danmark. En god håndfuld er tilgængelig i Collector X-serien. Men lad være med, hvis han beder dig om det, at sende nogle af dem til din onkel i USA. Eller sende ham billeder eller klip via email.

Traci Lords’ virkelige navn er i øvrigt Nora Kuzma. Tracy Lord er navnet på Katharine Hepburns rolle i Cukors filmklassiker “The Philadelphia Story“.

Staten Israel fylder rundt, og The Jiggly Room ønsker til lykke. Sidst læst: “Walter Benjamin - The Story of a Friendship”, skrevet af den fremragende Kabbalah-forsker og zionist Gershom Scholem, som - altså hans bøger - var en stor inspirationskilde for bl.a. Borges, Umberto Eco og Derrida. Og - manden - for Benjamin.

Nye indkøb: Kraft-Ebings “Psychopathia Sexualis” og Estela W. Weldon: “Ideas in Psychoanalysis: Sadomasochism”.

Hvorfor ejer jeg ikke allerede - for jeg har bestilt bogen, men endnu ikke modtaget den - et eksemplar af “Psychopathia Sexualis”? Kan man vel spørge. Og det er et udmærket spørgsmål — som jeg i forgårs fik årsag til at stille migselv, fordi jeg på TV så Sherlock Holmes sidde og læse i værket. I øvrigt - uden sammenhæng med noget som helst - er jeg en lille smule stolt over, at jeg straks og uden nogen form for assistance kunne gennemskue, at kvinden, der spillede Roberta, var - måtte være - søster til hende, der spillede Sam i “Foyle’s War”. Hvad hun da også var. Og er. Badabum.

I går aftes var Ane og jeg til rundvisning på Ringsted Kaserne. Oberst og tidligere garnisonskommandant A. Lassen gik forrest og fortalte om de forskellige bygninger og om kasernens historie, og efterfølgende blev der serveret kaffe og nøddehorn i Midtsjællands Feltartilleriforenings lokale i Bygn. 25. Formand for foreningen, Curt Andersen, bød velkommen.

Obersten var iklædt sorte Wrangler-jeans, smarte kondisko, et tjekket, nymodens sportsur og en stok.

Bygn. 25 er hjemsted for Totalforsvarsregion Sjælland.

Rundvisningen var arrangeret af Historiens Hus i Ringsted.

Jeg har intet yderligere at rapportere.

Bloggen bringer hilsener til Signe Bysted, mand og børn.

Det er søndag, vejret er smukt, og jeg har lige været i bad. Læst siden sidst: Patricia Cornwell: “Rovdyr” og Georg Ursin: “Chenleins dobbeltgænger“, den sidste en gave fra Jørgen og Gertrid. Tak.

Dagens musik er Niels Rosing-Schows “Ensomhedens øhav”, “Archipel des solitudes”, baseret på 7 digte af franskmanden Gilles Gourdon. “Archipel” stammer - i øvrigt - fra italiensk, “arcipelago”. Det engelske ord er “archipelago”. “Archi-” betyder førende eller ledende eller første (som i “archbishop”, “archangel” o.s.v. — og også “architect”), og “pelagos” betyder hav. Altså egentlig: “Ensomhedens første-hav”. Eller vigtigste hav. At kende.

Og husk så i øvrigt at det er i dag, Den2Radio går i luften. Klik her.

Det er lidt slapt med bloggeriet i disse dage, jeg ved det godt. Men diverse presser — og jeg lider fortsat stort (men heroisk) under følgerne af computer-sammenbruddet. Det er lykkedes mig at få gen-installeret enkelte programmer, og min netbank fungerer nu igen. Men oh ak. Men jeg skal ikke trætte jer med det.

Og fra og med i dag - for det er den 1. maj - er min ferie slut. Hvem har et job til mig?

Og i den forbindelse: Jeg overvejer helt seriøst at få mig - eller tage mig - en bi-karriere som psykoterapeut. Hvad ville jeres holdning være til det? Psykoterapeut er - i øvrigt ligesom sexolog og/eller arkitekt og/eller ypperstepræst - en af de dér titler, som ikke er beskyttet. Beskyttede. Og som derfor er til fri afbenyttelse for alle og enhver. Der findes en forening for danske psykoterapeuter, som kun optager “uddannede psykoterapeuter”. Det vil sige: Terapeuter som har taget en 3-årig uddannelse ved en af foreningen anerkendt institution. Mit problem - og jeg har selvfølgelig mange, men, altså, i netop denne sammenhæng - er desværre, at jeg ikke er SÅ TOSSET med de institutioner, som Psykoterapeut Foreningen anfører på hjemmesiden. Danseterapeutuddannelsen i Danmark … ? Dansk Center for Psykodrama … ? Dansk NLP Institut … ? Institut for Kunstterapi … ? Mange af dem hedder noget med “Institut”. Helt cronenbergsk. Og de vil allesammen have rigtig mange penge for at uddanne en vestjyde som mig.

Jeg vil være helt ærlig, for det er sent, og jeg er lidt træt og orker ikke at lyve: Jeg har som udgangspunkt ikke megen fidus … og så videre. Det eneste jeg tror, at jeg ved, er, at jeg tror, jeg ville være god til det. Og at der er brug for folk, som er gode til det.

Jeg går og tænker over det.

Og imens: Københavnersnuden - og en stor tak til Københavnersnuden - forsøger på sin egen, udmærkede måde at bringe mig tilbage på sporet og få mig til at forholde mig til de ting - nogle af de ting - der virkelig betyder noget. Det skønne, det sande og det gode. Pornografiske, perverse billeder er, læste jeg i går i en bog, kærlighedens mirakler — ligesom åbenbaringer og brændende buske og den slags er religionens mirakler. Noget i dén retning. Og jeg har ikke glemt det. Jeg skal nok vende tilbage til det.

Nyt bogindkøb: James Hillman: “The Dream and the Underworld”.

Verdens allerførste filosof - af dem, vi kender til - hed Thales, og han mente, at vand var altings grundstof. Det var ikke nogen dårlig teori. Levende væsener er afhængige af vand, og vand var det eneste materiale, som Thales kendte i både flydende, fast og gas-form. Altså: Som flydende vand, som is og som vanddamp.

Jeg sad og læste om Thales - i ungdomsbogen “Jagten på sandheden” - da HÅNDVÆRKEREN i formiddags bankede på. Vi har haft nogle fugtproblemer — og efter at have fjernet alle fliserne i gulvet i vores brusekabine og (talte han) 38 fliser på den ene væg, kunne han konstatere, at der var drivvådt nedenunder. I morgen vil han forsøge at lægge nye fliser. I værste fald bliver han ikke færdig før torsdag, og vi kan (under alle omstændigheder) ikke komme i bad, førend projektet er fuldendt. Hvis I synes, jeg lugter, så ved I - nu - hvorfor.

Dagens musik: Kate Nash.

Til glæde og til gavn for Tanja og Niels, som ikke kender - kendte - digtet:

***

Det løvfald som vi kom så alt for nær
bedrog os med de ting, vi havde kær
den strenge hvide sol, en sløret regn
et gult forundringssmil i Nyrup Hegn

Og kom vi alt for nær på alle ting
det løvfald lod os se en sjælden ring
der stod en hest med samme hvide hår
som vore arme unger engang får

Den lille varme hånd så fast i min
og dér kom blæsten rendende med sin
i vejens våde blanke asfaltå
drev mange flere blade end vi så

Esbønderup, det hvide hospital
en fjern og ukendt hanes søndagsgal
dit blik fik gule marker med sig hjem
nu ejer du en længsel efter dem

***

Frank Jægers “Kirsten og vejen fra Gurre” fra samlingen “Dydige digte”, bla. indspillet - som sang - af Erik Grip og Kim Larsen. Med flere.

I går, søndag, besøgte vi Tanja, Niels og Ditlev i København — og efter at have fået kaffe og hjemmebagte boller tog vi alle på biltur i det nordsjællandske. Først kørte vi til Gurre, hvor vi så Skt. Jakobs Kapel og ruinerne af Gurre Slot. Derefter Esrum Kloster — og Esbønderup. Og Nøddebo Præstegård og Esrum Sø.

Weekendens musik: Steve Reichs “Tehillim“.